Bækkenbundsøvelser har traditionelt betydet knibeøvelser eller kegeløvelser, som har til formål at styrke bækkenbundsmusklerne.

bækkenbundsøvelser

At have det godt med sine bækkenbundsmuskler betyder dog meget mere end at kunne spænde i dem. Det er naturligvis vigtigt, at musklen kan spænde op så man kan lukke af for afføring, urin, og prutter når man ønsker det. Det er dog lige så vigtigt at kunne slappe af i musklerne. Det er vigtigt for at kunne tisse, have afføring, elske og føde. Og så er der mange, som er generet af muskelspændinger i underlivet – både i bækkenbunden og andre steder. Det kan dreje sig om at have konstant opspændte muskler, som måske gør ondt, giver forstoppelse og/eller ubalance i slimhinderne i kønsdelene. I denne situation er det vigtigt, at du i dine bækkenbundsøvelser har fokus på at afspænde – give slip på musklerne. Det er netop det Empelvic-puden kan bruges til. Bækkenbundsøvelser, som lader dig mærke musklernes afspænding såvel som opspænding. Den sikrer dig kontakt til et område, som du normalt er ubevidst om, men som er i konstant samspil med resten af kroppens muskler. (læs eventuel mere her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4540829/)

 

Bækkenbundsøvelser på Empelvic-puden

Hvilken type øvelser, du skal lave på Empelvic-puden, afhænger af, om du er generet af en særlig problematik (for eksempel inkontinens, tørhed i skeden, forstoppelse, smerte ved samleje osv.) eller du blot vil sikre god kontakt, for eksempel efter en fødsel. Og så skal den nye fornemmelse for området indarbejdes i din dagligdag, så du også mærker, at du spænder og afslapper musklerne reflektorisk, når du bevæger dig.

Bækkenbunden er en fantastisk muskelgruppe. Den kan både bevæges aktivt, når du ønsker at gøre det, og den bevæger sig reflektorisk i et konstant samarbejde med resten af din krop, uden du er bevidst om det. Bækkenbundens funktioner er at lukke for dine åbninger, så du ikke er inkontinent. Den sikrer samtidigt stabilitet i bækkenets led og støtter organerne i underlivet, også når du er i bevægelse. Altså en dynamisk stabilitet. Det er klart, at den så skal kunne arbejde fleksibelt og ikke kun opspændes. Mange gener i underlivet opstår på grund af for stor spænding og for lidt elasticitet. Når du for eksempel går på toilettet skal du simpelthen lade musklen slippe spændingen og åbne dig.

En bækkenbund, som enten ikke kan opspændes eller ikke lader sig afslappe, påvirker seksualiteten. Rejsningsproblemer, for tidlig sædafgang, anorgasme, tørre slimhinder og mange andre almindelige seksuelle problematikker vil ofte bedres ved at øge fleksibilitet i musklerne. Når man sikrer denne frie bevægelighed i musklen ved hjælp af Empelvic-puden, nuanceres sansningen fra området også. Mange fortæller således, at de oplever en større seksuel nydelse efter kort tids brug.

På Empelvic-puden får man mulighed for at massere og afspænde musklerne og ligamenterne omkring halebenet. Det fordrer en bedre blodgennemstrømning i hele området og bedre balance i bækkenet generelt.

På vores hjemmeside er der film, som guider dig i Empelvic-metoden. Dem kan du finde her , hvor der også er skrevne forklaringer under videoerne, og du kan købe Empelvic-puden lige her.