Om os

Hvem er empelvic?

Gry – Direktør og medejer – er jordemoder specialiseret i seksuel sundhed og i, hvordan vi forstår og behandler underlivet. Gry har udviklet Empelvic metoden og har siden undervist en lang række fagpersoner i at anvende den

Michael – Direktør og medejer – er iværksætter og har desuden mange års erfaring med ledelse fra Supply Chain Management i medicinalbranchen 

Josefine – kommunikation – er jordemoder. Udover at arbejde på fødegang, er hun vigtig for vores kommunikation og styrer SOME platforme samt hjælper med at gøre Empelvic tilgængelig for så mange som muligt 

I 2023 overgik rettighederne til Empelvic metoden til det britiske familiefirma Owen Mumford. Michael og Gry hjælper OM med udbredelsen af Empelvic på verdensplan og står selv for vidensdelingen og salget i Skandinavien. 

Vi vandt danish design awards

I Juni 2020 vandt vi Danish Design Awards i kategorien Healthy life. Det var med til at skabe opmærksomhed omkring Empelvic og det banebrydende i metoden. 

Vi vil gerne udbrede kendskabet til vores metode og bidrage til oplysning om bækkenbundens funktion og muligheder. Vi arbejder på at skabe en åben kultur omkring bækkenbunden. En kultur, der sætter fokus på, hvad en sund og fleksibel bækkenbund betyder for din kropsforståelse og livskvalitet.

Vores mission er at hjælpe mennesker af alle køn – og i alle aldre – til et liv med en sund bækkenbund.

Bækkenbundskultur

Kan man have en for slap bækkenbund? – Hvad kvinder får at vide

Mange kvinder hører kun om bækkenbunden i forbindelse med graviditet og fødsel, eller hvis de oplever smerter i underlivet eller andre problematikker. I disse sammenhænge bliver bækkenbunden talt om, som noget vi ”skal” eller ”bør” træne. Et sted, hvor vi kan være ”for slappe” og derfor kan ”risikere problemer”. Eller måske ligefrem selv har skabt problemer, fordi vi ”ikke har trænet nok”. Desværre er der alt for mange, der ikke ved, hvordan de kan træne deres bækkenbund. Det fører ofte til sporadisk og forkert træning. For mange er bækkenbunden forbundet med tvivl om, hvordan man træner den, og skam over ikke at have gjort nok.

Mænds bækkenbund er nærmest et tabu

Mange mænd ved ikke at de har en bækkenbund og at den, som hos kvinder, har betydning for lyst, rejsning, kontinens og meget mere.

Vi vil gerne bidrage til en mere åben og indsigtsfuld bækkenbundskultur. En kultur hvor der er plads til at være nysgerrig og tale åbent om emnet. Din bækkenbund er meget mere end ”noget, som bør trænes”. Med vores metode kan du opleve den glæde, der er forbundet med at opnå et bedre kendskab til bækkenbunden samt det at arbejde med bækkenbundsmusklerne. Og sidst, men ikke mindst, øge din livskvalitet!

Kontakten og læringen

Udover jævnligt at undervise læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre i Empelvic, holder vi fast i at brugere af metoden kan kontakte os og få råd og vejledning. Det betyder også, at vi konstant lærer af de, der bruger metoden, hvordan vi kan blive endnu bedre til at formidle metoden og viden om underlivet generelt. 

Empelvic i sundhedsvæsenet

Udover at blive anvendt af over 50.000 mennesker i DK, har flere og flere fagpersoner taget metoden til sig. Empelvic er nu at finde i en lang række kommuner, klinikker og hospitalsafdelinger. Og vi bliver hele tiden kontaktet af nye, som vil lære at vejlede i vores empowering metode. 

Empowerment til din bækkenbund!

Vi arbejder med en filosofi, vi kalder ”Empowerment til din bækkenbund”.
Empowerment betyder ”at bemyndige” eller ”sætte i stand til”. Bækkenbund hedder på engelsk pelvic floor. Empelvic er en sammentrækning af empowerment og pelvic floor!
Vi ønsker at hjælpe dig til at mærke din bækkenbund og opleve hvordan den gerne vil bevæge sig i takt med åndedrættet og resten af kroppens væv. Så kan du blive i stand til at samarbejde med din bund og opnå de glæder, som en sund bund medfører! Derfor ”Empowerment til din bækkenbund”!

Vi er Empelvic

Jordemoder Gry Senderovitz

Uddannet jordemoder i 2010.

Siden 2012 arbejdet intensivt med at specialisere sig i seksuel sundhed.

Skriver bøger, holder foredrag og har egen klinik, hvor hun har konsultationer med mennesker i alle aldre, af alle køn om oplevelsen af krop, intimitet, grænser og seksualitet.

Iværksætter Michael Severinsen

EBA i Supply Chain og ledelse.

Siden 2002 arbejdet med Logistik, Supply Chain og ledelse i medicinalbranchen.

Ved siden af iværksætteriet arbejder han som ledelseskonsulent for start-up og andre virksomheder med vokseværk.

Jordemoder Josefine Gheorghe

Uddannet jordemoder i 2024.

Har tidligere erfaring med kundeservice, administration og kommunikation. 

Arbejder som offentlig jordemoder med graviditet, fødsel og barsel. 

Bestil Empelvic bækkenbundspuden i dag

Scroll to Top

Få 5% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder og viden om bækkenbundstræning direkte i din indbakke.
Du får desuden en velkomstmail ved tilmelding med en rabatkode på 5% der gælder ved dit næste køb*.

*Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter. Ved tilmelding giver du samtykke til at modtage e-mails fra os.