Prolaps / Nedsynkning

Mulige symptomer

  • Tyngdefornemmelse (kan føles som en tampon er ved at falde ud)
  • Smerte/ømhed (evt. ind imellem/hele tiden/ved sex)
  • Svært ved at tømme blæren
  • Svært ved at tømme tarmen
  • Lændesmerter
  • Inkontinens
  • Ses udbulinger i skedens åbning

Har du nedsynkninger vil det altid være dejligt at få trænet din bækkenbund. Med Empelvic bliver du guidet gennem øvelserne. Du sætter dig på puden og følger øvelsesfilmene. Prøv bagefter at lægge dig på ryggen med en stor pude under underlivet og gentag de øvelser du har lavet på puden. Det er så skønt når man har symptomer fra prolaps. 

Underlivsprolaps er i sig selv helt normalt. Nogle gange er det uden gener og opdages slet ikke. Andre gange medfører det en massiv forringelse af livskvalitet.

Livmoder, blære, skedevægge og tarme bliver holdt på plads af muskler, væv og ligamenter, der fra starten af livet er spændstige. Når elasticiteten forsvinder og/eller der er forskellige langvarige tryk på organerne, kan de forskydes og ligge dybere end tidligere. Det er det, man kalder nedsynkninger. Alt efter hvilket organ det drejer sig om, taler man om cystocele (blæren), rectocele (endetarm), enterocele (tyndtarm) og uterusprolaps (livmoderen).

Ud over smerte/ømhed og tyngdefornemmelse, kan de forskellige nedsynkninger medføre inkontinens (både af urin og afføring), forstoppelse og smerter ved sex.

Tyngdefornemmelse, føles som en tampon der er ved at falde ud. Nogen oplever det konstant og andre efter løb eller at have stået/gået /båret i et stykke tid.

 

Tips til tømning

  1. Brug skammel
  2. Tryk foran anus
  3. Tryk på skedevæggen
  4. Brug din vejrtrækning
  5. Undgå at presse

Prolaps er normalt

Man mener at op til 50% af os oplever det, men ofte uden større betydning? Hvis vi kan tale om det, kan vi også udveksle om de små dagligdags-tips, som kan fjerne gener for nogen. Samtidigt kan selv samtalen være helende i det du da mærker, at du ikke er alene og at det ikke er “en fejl ved dig”, men helt normalt!

Hvad kan give nedsynkning?

Fødsler,  hård træning , kronisk forstoppelse, operation i underlivet eller langvarig hoste er almindelige grunde til svækkelse af organernes ophæng og bækkenbunden. Og de fleste vil opleve nedsynkninger i en eller anden grad i løbet af livet.

Hvorfor sker det?

Ud over den øgede tyngde (tryk nedad), som er en del af graviditet, fødsel, forstoppelse og hosteperioder, vil vævet påvirkes hormonelt i mange perioder af vores liv. De hormonelle forandringer ændrer sammensætningen af bindevævet, så det kan blive mindre elsatisk/fleksibelt.

 

At vække vævet - kan prolaps/nedsynkning gå væk?

Ofte kan man ikke “fjerne” nedsynkningen ved træning, men mange symptomer/gener kan lindres og i nogen udstrækning behandles hvis man laver de rigtige øvelser. Når bækkenbund og vejrtrækning bruges sammen, vil det også massere alt det øvrige væv i underlivet. Bindevæv og slimhinde i skeden kan øge elasticiteten og derfor kan nedsynkninger nogle gange gå væk med den rigtige slags bækkenbundstræning. Det vil altid lindre generne fra nedsynkningen.

Bækkenbundstræning forbedrer ofte nedsynkningsgener

Bæredygtig bækkenbundstræning kan både give et løft på grund af bækkenbundens direkte øgede evne til at holde organer på plads OG på grund af den øgede blodgennemstrømning og stimulering af væv og nerver i området.

Tag forstoppelse alvorligt

Ikke fordi det er “farligt”, men fordi det kan være ekstremt ubehageligt og forværre/medføre nedsynkninger. Se vores side om forstoppelse her

Gode råd

  • Sørg for at undgå stor og langvarig belastning af dit underliv. 
  • Undgå hård mave/forstoppelse 
  • Træn Empelvic 
  • Læg dig med løftet underliv og gentag dine Empelvic-vejrtrækninger 
  • Bliv vejledt i at prøve et støttepessar
Prolaps nedsynkning kvinde

Lær at tømme din blære – se filmen og brug din vejrtrækning. Prøv også at ændre din måde at sidde på når strålen ophører første gang. Tag et dybt suk og se om den nye position giver mere vandladning.

Lindring nu og her: Læg dig enten på alle fire eller på ryggen og få dit underliv løftet højere end dit hjerte. Først og fremmest hjælper tyngdekraften da på nedsynkningen og desuden kan eventuel væske, der er ophobet i området bedre løbe fra. Hvis du over i købt bruger dine Empelvic vejrtrækninger  i mens bliver det ofte både en prompte lindring, OG en virkeligt behagelig stund!

Bækkenbundstræning anbefales ALTID ved nedsynkning
Ofte kan nedsynkningen bedres og symptomerne dæmpes, ved bækkenbundstræning. Ved Empelvic får området oven i købet et løft i mens du træner på puden hvilket yderligere kan hjælpe på effekten af træningen.
En anden fordel ved at bruge Empelvic som træning, er at mange er usikre på om de gør det rigtigt,når de laver knibeøvelser/bækkenbundstræning. Her ved du hvordan du skal gøre.
 
Presser du eller kniber du? 
Nogen kommer til at “presse” når de gerne vil knibe/spænde op i bækkenbunden. Det hjælper ikke på bækkenbundens elasticitet og er rigtigt dårligt for dig hvis du i forvejen har nedsynkning eller tendens til det.
 
Træner du bækkenbunden rigtigt?
Husk at din træning altid skal bruge vejrtrækningens samarbejde med bækkenbunden. Så får du både den mest bæredygtige træning, undgår at gøre det forkert og din bækkenbund bliver mere vant til at arbejde med, så alle dagens vejrtrækninger vil være bækkenbundstrænende!
 
Hvis du skal undersøges hos lægen, skal du vide at der er stor forskel på hvor meget læger ved om dette. For eksempel vil nogen undersøge for en nedsunken livmoder udelukkende mens du ligger med ben i bøjler på det gynækologiske leje selvom det kan gøre det umuligt at mærke nedsynkningen. Bed om at blive undersøgt stående også. Hvis du ikke føler dig mødt på det du mærker, da bed om en henvisning til en gynækolog og/eller tag kontakt til en specialiseret fysioterapeut. Du er velkommen til at tage kontakt til os for at høre hvilke fysioterapeuter i dit område, der arbejder med Empelvic metoden.

Se læge og/eller en specialiseret fysioterapeut hvis du ikke mærker fremgang ved dine bækkenbundsøvelser. De kan også vejlede dig i at bruge støttepessar.

Sex og nedsynkninger
Nedsynkninger kan gøre ondt og genere på flere måder når du har sex. Uanset om du har penetrationssex (for eksempel samlejer) eller anden sex. Det kan blandt andet skyldes at du føler dig anderledes end tidligere og derfor ikke er afslappet ved at blive berørt. De ømheder, som prolapsen kan medføre kan “støje” så du udelukkende mærker ubehag og ike kan finde ind i lysten og nydelsen. En nedsunken livmoder kan også være mere udsat for tryk og kan give store smerter ved penetrationssex. Det forværrer IKKE nedsynkningen t have sex hvis du nyder det du laver!

Råd til sex ved nedsynkning

  • Brug tid på at lære dig selv at kende igen. Kig på din vulva
  • Massér og stimulér mens du er afslappet og laver dybe suk
  • Tryk eventuelt forvæg/bagvæg af skeden på plads inden du tager nogen eller noget ind i skeden
  • Placér dig med løftet underliv så tyngdekraften afhjælper ved samleje (for eksempel med en stor pude under bækkenet)
Scroll to Top

Få 5% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder og viden om bækkenbundstræning direkte i din indbakke.
Du får desuden en velkomstmail ved tilmelding med en rabatkode på 5% der gælder ved dit næste køb*.

*Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter. Ved tilmelding giver du samtykke til at modtage e-mails fra os.