Svært at mærke dit knib og din afspænding?

For at kunne bevæge og træne sin bækkenbund er det nødvendigt, at kunne mærke den. 

Derefter kan bækkenbunden være med til at vise dig hvad den ”har brug for”. Om den trænger til massage, opspænding, afspænding eller lidt af det hele.

Genskab forbindelsen

For at kunne mærke bækkenbunden skal du have genskabt forbindelsen mellem din hjerne og dit underliv. Fødsler, og livet generelt, påvirker ofte vores kommunikation rundt i kroppen. Man kan sige at vi får ”sløve nervebaner”, som skal ”vækkes”. 

Din vejrtrækning er din guide

Det er så fantastisk, at dit åndedræt ikke kun ilter dit blod, men også stimulerer hele kroppens væv til at bevæge sig. Det bemærker vi sjældent, fordi hele vores opmærksomhed, så at sige, er bundet i hjernen. Hvis du har et fast tryk mod din bund, og din vejrtrækning får ro til at bevæge området, er du allerede i gang med at genskabe forbindelsen og at træne din bækkenbund.

Du får ikke en slap bækkenbund af at få børn. Se her hvorfor.

Hvordan man lærer at mærke sin bækkenbund 

Du kan mærke bækkenbunden tydeligere ved at have et fast tryk mod den. Det faste tryk viser hjernen, hvor du skal fokusere din opmærksomhed.

Tag derfor en Empelvic pude eller et stramt sammenrullet håndklæde, som du placerer på en fast overflade, og sæt dig på den, så det trykker mod området fra kønsben til haleben. Luk øjnene. Træk luft helt ned i maven og suk så dybt. Gentag vejrtrækningen indtil du mærker, at ”noget” bevæger sig i dit underliv i takt med dit åndedræt. 

Empelvic pude eller håndklæde?

Vi udviklede Empelvic puden netop for at skabe et optimalt tryk, som skaber kontakt mellem din hjerne og din bækkenbund. Du kan også prøve dig frem med et håndklæde, en ”ris-pude” eller andet i fast materiale. I filmen viser vi brugen af Empelvic puden. Du kan bruge samme metode, uanset hvad du bruger til at skabe det faste tryk. 

Mærk med dine fingre

Sæt dig til rette med god støtte for ryggen. Mærk med en finger på mellemkødet (se tegning nedenfor) og på selve kønskransen.

Tag en dyb indånding. Forestil dig at du trækker luften hele vejen gennem maven og ned til dine fingre. Måske kan du mærke området strække sig let? Suk så dybt, mens du lader din kæbe afslappes. Gentag det nogle gange og bemærk om området bliver lidt blødere mens du sukker. Prøv dig frem med at trykke mere eller mindre fast. 

Træk da ny luft ind og pust, som pustede du et lys ud. Mærker du en spænding under dine fingre?

Gentag sukket fra før.

Vulva

Når du begynder at mærke noget

Så snart du begynder at bemærke, at din vejrtrækning påvirker muskulaturen i dit underliv, er du i gang. 

Du behøver ikke at kunne skelne mellem hvilke dele af musklerne, der bevæger sig. Fokusér blot på at sanse og mærke efter. 

Luk øjnene og gentag de forskellige vejrtrækningsøvelser. Enten siddende med tryk fra Empelvic pude, et håndklæde, eller med tryk fra dine fingre.

Følg din indånding ned gennem brystkassen og maven. Mærk hvordan maven løfter sig på din indånding. Forsøg at lade det samme ske nedad i dit bækken. Tænk at indåndingen også når ned til dit anus og lad hele området ved anus og vulva strække sig.  Suk, og lad spændinger inden i slippe. Du behøver ikke, at sætte ord på det du mærker.

Giv det tid

De færreste er vokset op med at lære, at mærke efter inden i. Derfor tager det tid for mange, at opdage alt det der sker i maven og underlivet, blot vi trækker vejret. Giv dig god tid til at udvikle denne sansning i dig selv. Gentag øvelsen dagligt i en periode. Lad din hjerne få tid til at åbne de forbindelser, der er tilgængelige, men ikke har været en del af dit liv. På et tidspunkt er nerveforbindelserne så vågne, at selv i situationer hvor du ikke fokuserer din energi på det, kan du mærke din bund.

Se øvelsesfilm og læs mere

  • Se film, hvor vi vejleder i Empelvic metoden her 
  • Skriv til os, hvis du får brug for mere vejledning.
Scroll to Top

Få 5% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder og viden om bækkenbundstræning direkte i din indbakke.
Du får desuden en velkomstmail ved tilmelding med en rabatkode på 5% der gælder ved dit næste køb*.

*Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter. Ved tilmelding giver du samtykke til at modtage e-mails fra os.