Forstørret prostata

Forstørret prostata er meget almindeligt og kan give masser af gener

Her får du korte facts om din prostata og forståelse for hvorfor en forstørret prostata kan give inkontinens og impotens, samt en naturlig metode til at afhjælpe problemerne.

Hvad er prostata?

Prostata er en fast og ”valnøddestor” kirtel, som producerer sædvæske, der hjælper til sædens transport og funktion. Den kaldes også ”blærehalskirtlen”.

Hvor sidder prostata?

Prostata sidder foran endetarmen under blæren. Urinrøret går gennem prostata på vej ud af blæren.

Således støtter prostata blærehalsen og lukkemusklen til urinrøret.

Forstørret prostata ses hos næsten alle mænd

Fra fyrreårsalderen vokser de flestes prostata og det er i sig selv ufarligt. Det giver dog uvante sansninger og ofte problemer med både vandladning, potens og sædafgang.

3 gode råd

Lær at afspænde og massere bækkenbunden med empelvicmetoden (se øvelser) Når du masserer med Empelvic metoden, får du både bedre blodgennemstrømning og sansning, samtidigt med at musklerne får lov at bevæge sig friere. Derved sikrer du normal funktion. Få gode tissevaner, så du sørger for tømning af blæren. Når du tisser skal du ikke presse, men afspænde (det lærer du med Empelvic metoden). Når du føler, du er færdig eller strålen afbrydes, rejs dig, suk dybt, gå lidt rundt og tis da færdig. Nu er det nemlig sandsynligt at der kan komme mere urin ud. Tal med din partner/dine nærmeste om problemet. Både dine dagligdags gener, såsom inkontinens og dårlig søvn, samt dine seksuelle problematikker, vil påvirke dine relationer. Det hjælper først og fremmest at få sat ord på så dine nære forstår hvad du oplever. Samtidigt nedsætter det præstationsangsten.

Almindelige symptomer:
– hyppig vandladning
– svært ved at starte vandladningen
– Slap stråle
– Efterdryp
– Dårlig tømning af blæren
– Inkontinens
– Natlig vandladning
– Impotens
– Manglende udløsning

Typiske symptomer på forstørret prostata og hvordan du nemt kan hjælpe dig selv

”Jeg tisser mange gange om natten og sover dårligt”

Mange mænd reagerer på den hyppige tissetrang om natten. Da det også bliver en kamp at få tømt blæren og det derfor tager lang tid at få tisset, bliver det hurtigt et problem i forhold til ikke at være udhvilet.

Kan ikke tisse fordi prostata trykker på urinrøret

Når prostata vokser trykker den på urinrøret og derfor er det almindeligt ikke at kunne tisse eller mærke nedsat tryk på strålen. Således får man ofte dårlig tømning af blæren og ondt når man tisser.

Mange presser hårdere for at få tisset

Når man oplever problemer med at få tømt blæren, vil man ofte forsøge at presse mere. Det øger desværre blot trykket i bughulen, hvilket får bækkenbunden til at spænde op og lukkemusklen til at strammes. Det forværrer altså problemet.

Empelvic metoden hjælper dig til at tømme blæren

Når man lærer at mærke og bevæge bækkenbunden, kan man bruge teknikken til at starte og færdiggøre vandladningen. Jan erfarede hvor hurtigt det kan bedres: ”Jeg er 66 år og har i mange år døjet med forstørret prostata og haft svært ved at tømme blæren af én gang.

Jeg fik (med Empelvic metoden) en fornemmelse af at have mere tryk på min vandladning, så i stedet for at sidde på toilettet og trykke, når jeg skal tisse, kunne jeg ligesom åbne og lade det ske i ét forløb. Efter længere tids brug (2 uger) kunne jeg tisse i ét forløb” Jan, 66 år.

Videnskaben siger om bækkenbundstræning: “… it was found that weak pelvic floor muscles compromised normal pelvic floor function and led to urinary incontinence and erectile dysfunction. Strengthening the pelvic floor muscles was shown to significantly improve post-prostatectomy urinary continence, post-micturition dribble and erectile function.

De traditionelle veje til behandling af forstørret prostata – operation, laser og medicin

I det traditionelle system findes der flere behandlingsmuligheder, men disse er langt fra altid uproblematiske. I det følgende skitserer vi kort forskellige procedurer og eventuelle bivirkninger et indgreb kan medføre.

Operation af prostata

Ved forstørret prostata bliver nogle tilbudt operation, som oftest indebærer fjernelse af noget af kirtlen, som trykker på urinrøret. Det foregår næsten altid som en ”kikkertoperation.” Det er dog langt fra alle, som behøver en operation.

Problemer efter operation af prostata

Der er en række almindelige gener/problemer, som kan opstå efter en operation af prostata. Det er dog ikke sikkert man oplever dem alle! Det drejer sig om vandladningsproblemer (bl.a. inkontinens, hyppig vandladningstrang og svært ved at tisse/tømme blæren, rejsningsproblemer, retrograd ejakulation (at sæden løber op i blæren og derfor ikke kommer ud ved orgasme), manglende orgasme og nedsat lyst.

Impotens efter operation

Det er meget almindeligt at opleve at rejsningen helt udebliver eller føles mindre intens/hård efter operation. Udover bækkenbundstræning (både før og efter) anbefales det, at du, hvis du har en partner, taler med vedkommende om denne forventning inden. Så er det langt nemmere at fastholde intimiteten efter.

Manglende udløsning efter operation i prostata

Efter operation i prostata er det meget almindeligt ikke at få udløsning som man plejer. Ofte løber sæden bagud og ind i blæren, så man først ser den når man tisser. Og det er meget almindeligt at have svært ved at få orgasme.

Anbefales at træne bækkenbund allerede før operation

Det er klart anbefalelsesværdigt at lære at bevæge/træne sin bækkenbund allerede inden en operation. Det gør det nemmere at hele og mindsker/afkorter generne efter.

Gå til lægen – Da mange af symptomerne på forstørret prostata også kan være symptomer på prostatacancer anbefales det at gå til lægen.

Laser behandling

Nogen tilbydes mikrobølger, radiobølger eller laser, som alle er metoder til at fjerne den del af prostata, som trykker på urinrøret.

Medicinsk behandling

Der bruges også medicin til at behandle forstørret prostata og de problemer det kan give. Det drejer sig om to typer medicin. Én som afslapper muskelcellerne ved prostata (Alfa-blokkere) og én, som, når det virker, over tid kan mindske prostata (5-alfa-reduktasehæmmere). Begge typer kan have forskellige bivirkninger, men kan være at foretrække frem for operation.

Lægens undersøgelser
Det er meget almindeligt når man henvender sig med vandladningsproblemer eller seksuelle forandringer, at lægen gerne vil:

1: mærke på din prostata gennem anus for at vurdere, størrelse og fasthed/form
2: Undersøge din urin for eventuelle bakterie
3: Tage en blodprøve for at teste for PSA (prostata specifikt antigen)

Prostata massagesom den naturlige vej til at opnå orgasme og effektiv vandladning

Mange nyder at få masseret prostata. Det kan både ske gennem anus eller udenpå på mellemkødet. Udover nydelsen, som for nogen kræver lidt tilvænning, løsner det vævet, så du igen kan mærke lyst, opnå orgasme og få bedring i dine eventuelle vandladningsproblemer

Empelvic som prostata massage

Empelvic metoden er en nem og effektiv måde at udføre massage af mellemkødet og dermed prostata på. Her behøver du ikke at indføre noget i anus og øvelsesfilmene guider dig gennem metoden. Du sætter dig blot på puden og følger filmen.

Få din orgasme tilbage med Empelvic

”Efter min prostata operation kunne jeg ikke få orgasme, havde ondt og min rejsning var anderledes. Efter jeg fandt mig til rette på Empelvic puden og brugte den i 2 dage (ca. 10 minutter ver gang) , fik jeg min kendte rejsning tilbage og kunne nyde min orgasme”

Få hurtig udvikling med Empelvic metoden

”Allerede efter de ca. 20 minutter, som jeg brugte den (Empelvic puden første gang, red.), virkede det som om jeg fik kontakt med bækkenbunden, som jeg for øvrigt kun troede hørte kvinder til, men jeg fik en fornemmelse af, at jeg fik mere styrke i mine muskler.”

Bestil Empelvic bækkenbundspuden i dag

Scroll to Top