Spændinger i underlivet

Spændinger i underlivet er en fællesbetegnelse for at have muskelspændinger i bækkenbundens muskler eller psoasmusklen. Psoasmusklen er kroppens stærkeste hoftebøjer. Den forbinder overkroppen med underkroppen og går igennem vores bækken. Bækkenbundens muskler er en fællesbetegnelse for de muskler, som sammen med bindevævet, danner bunden af vores bækken. Begge muskelgrupper kan spænde op i kortere eller længere tid, og give følelse af smerte eller ubehag, ligesom vi kender det fra nakke- og skulderspændinger. Faktisk kalder mange unge kvinder spændinger i underlivet for myoser i underlivet. Hvis vi har myoser i skulderen eller skulderspændinger, er det ofte nemt for os at genkende, hvad det er der føles ubehageligt. Når vi mærker ømhed eller smerte i vores underliv, er det ofte sværere at overskue. Dette måske fordi vi ikke kender de forskellige strukturer i underlivet så godt til at vi kan sige: “hov, jeg føler mig helt opspændt i min bækkenbund”. Når vi ikke ved, hvad det er vi mærker, bliver vi ofte urolige. Det kan også være svært at mærke, hvad der giver fornemmelserne i underlivet, fordi ømheden, smerten eller følelsen ofte kan mærkes et andet sted end hvor den opstod.

Hvis vi har skulderspændinger, er det ofte nemt for os at genkende, hvad det er der føles ubehageligt. Når vi mærker ømhed eller smerte i vores underliv, er det ofte sværere at overskue. Dette måske fordi vi ikke kender de forskellige strukturer i underlivet så godt til at vi kan sige: ”hov, jeg føler mig helt opspændt i min bækkenbund”. Når vi ikke ved, hvad det er vi mærker, bliver vi ofte urolige. Det kan også være svært at mærke, hvad der giver fornemmelserne i underlivet, fordi ømheden, smerten eller følelsen ofte kan mærkes et andet sted end hvor den opstod.

Vaginisme?

Hvis spændinger i underlivet sker som en refleks ved berøring eller tanken om berøring og hovedsageligt sker i bækkenbunden, kaldes det vaginisme. Læs her

Er spændinger i underlivet udløst af bekymring eller noget fysisk?

Spændinger i underlivet kan opstå af mange årsager. Stress og følelsesmæssig påvirkning kan forplante sig til vores væv og giver spændinger. Fysiske forandringer som en dårlig holdning eller svag muskulatur, blærebetændelse eller kraftig menstruation kan også udløse problemet. Det er klart, at hvis det skyldes en fysisk ubalance, skal du have løst det fysiske problem for at kunne få slappet af igen. På samme måde er det vigtigt at tage de bekymringer, som kan udløse ømheden, alvorligt.

Generelle øvelser

Øv dig generelt i at bevæge dig blødere og langsommere. Læg dig ned på et tidspunkt af dagen hvor du ved, at du ikke bliver afbrudt. Læg mærke til fornemmelsen af at røre ved underlaget. Bemærk din vejrtrækning og undersøg hvordan du kan lade den komme endnu dybere ned i din krop, langs ryggen og ned i underlivet hver gang du tager en indånding. Suk dybt på din udånding. Lær mere om afspænding ved brug af vejrtrækningen i vores øvelsesfilm.

Afspænd underlivet med Empelvic-metoden

Du lærer:

  • At mærke bevægelserne i bækkenbunden
  • At blive bevidst om hvordan du kan håndtere stimuli og spændinger i bækkenbunden
  • At afspænde og give slip på en spændt bækkenbund

Med Empelvic-puden kan du massere din bækkenbund i dit helt eget tempo og præcist så blødt eller hårdt, som det passer dig.

Du kan følge øvelses videoerne på hjemmesiden eller selv prøve dig frem, hvordan du bedst skaber behag.

Hvis du masserer og tager dybe rolige vejrtrækninger i nogle minutter, vil du sikkert mærke, at ømheden og de måske stikkende/prikkende fornemmelser bliver mindre påtrængende, og du kan begynde at slappe af i stedet. Så får du også en god oplevelse med selv at kunne kommunikere med dit underliv og berolige muskler og nerver i dit eget tempo.

Hvis du får brug for hjælp, så skriv til os.  Vi vil meget gerne hjælpe dig på vej!

Du kan læse mere om Empelvic-metoden og Empelvic puden her

Tissevaner

At tisse indebærer at give slip på underlivets spændinger og lade blæren trække sig sammen og tømme sig. Så snart vi har oplevet spændinger, vil det ofte blive svært at slippe og vi kommer til at presse når vi skal tisse. Når vi presser spænder bækkenbunden op, hvilket lukker for urinrørets åbning og besværliggør vandladningen. Så bliver det endnu sværere at tisse og vi kommer til at presse endnu mere. Da er det essentielt at lære at slippe spænding ved vandladning og bruge den tid der skal til, for at genlære blæren og bækkenbunden deres samarbejde. 

Bestil Empelvic bækkenbundspuden i dag

Scroll to Top