Vaginisme
Hvad er vaginisme og hvordan behandles det?
Vaginisme er den klassiske betegnelse for reflektorisk ufrivillig opspænding af skedeåbningens muskler – bækkenbunden. Med en mere bred betegnelse kan man også kalde det for refleks spændinger i underlivet.
Det vil sige, at bækkenbundens muskler spænder kraftigt op, selvom du ikke ønsker det. Det kan ske ved berøring eller blot ved tanken om berøring. Bækkenbundens evne til at lukke skedens åbning (kønskransen) sammen er så stærk, at det kan forhindre, at man rører eller bliver rørt inde i skeden. Dette gør, at mange oplever, at deres krop “kæmper imod dem”.
Her på siden kan du læse om, hvordan vaginisme kan opstå, forstås og ofte løses.
Har du vaginisme kan du bruge Empelvic til at blive tryg ved at afspænde musklerne ved skedeåbningen.
Kønskrans – Skedens åbning
Hvad sker der i kroppen, når man har vaginisme?
For nogen har det altid været umuligt at indføre noget i skeden. For andre er problemet opstået gradvist eller pludseligt efter tidligere at have haft adgang til deres egen skede.
Mange opdager vaginismen, når de begynder at forsøge sig frem med tamponer. På tegninger i tampaxpakker eller foldere, ser det så let ud at indføre, men mange bakser virkeligt hårdt med at ‘lære det’. Flere beskriver utilpashed og tiltagende kvalme eller svimmelhed i forsøgene.
Mange har ikke et trygt sted at henvende sig for vejledning om deres kønsdele. Man kan derfor være helt alene med oplevelsen af ikke at have “adgang til sig selv”, at føle det som skedens åbning er en ‘mur’ og have tanker om, hvad der mon er galt.
For andre (hvor vaginismen har været der fra tidligt i puberteten) vil de første forsøg på at have sex måske være de situationer, hvor man opdager problemet. Man kan f.eks. opleve smerter ved samleje. Da der ikke tales meget om bækkenbundens muskler, vil det komme som et chok for mange.
Mange beskriver, at de føler sig utilstrækkelige, da de har oplevet, at samlejer er noget, som man ”forventes” at kunne præstere. Det er væsentligt nemmere at få bugt med vaginismen, hvis man allerede i forbindelse med de første oplevelser får hjælp til at behandle problemet.
For at forstå vaginisme skal vi kende til strukturen og musklerne, som fungerer ved skedens åbning og til måden, de arbejder på.
Når bækkenbundens spændinger skaber en 'mur'
Bag kønskransens overflade ligger bækkenbundens muskler. De danner en slags ‘tallerken’ nederst i bækkenet. Der går kanaler/åbninger gennem bækkenbunden, som danner hhv. anus/numsehullet, skedens åbning og urinrørets passage. Når lukkemekanismerne ved disse kanaler spændes til, kan de lukke så kraftigt, at det er umuligt at indføre noget igennem dem.
Hvorfor lukker skedens åbning sig til? Et fysisk og psykisk samspil
Skedeåbningens muskler kan spænde, fordi alle musklerne i området spænder, eller fordi hjernen har oplevelsen af at skulle lukke for åbningerne.
En måde at forstå det på, kan forklares således: Som du ved, kan munden lukke sig stramt sammen. Det kan jo ske, fordi vi enten ikke ønsker at få noget ind i munden (bevidst eller ubevidst), eller fordi vi oplever, at noget i vores følelser eller vores omgivelser truer eller stresser os.
På samme måde kan vores skedeåbning lukke sig stramt til – enten på grund af en oplevelse af at være følelsesmæssigt eller socialt presset, eller fordi vi ikke ønsker en indføring i skeden.
Spændinger i underlivet er aldrig ”bare” psykisk
Mange får at vide, at spændingerne i underlivet er psykisk betingede. Det giver dog ikke helt mening at opdele en muskelbevægelse i enten psykisk eller fysisk. Muskler bevæger sig jo altid på grund af det, vi oplever. På den måde kan man sige, at vores muskler altid er i samspil med vores psyke.
Når man oplever, at skeden lukker sig, selvom man gerne vil have den til at åbne sig, er det en kæmpe frustration og ikke særligt gavnligt at få at vide, at ”det er psykisk”.
At 'slappe af' er en gradvis og personlig læringsproces
Mange får at vide, at de “bare skal lære at slappe af”. Hvis det var så enkelt, var der jo ingen, som havde vaginisme. Det er svært at lære at afspænde en muskel eller muskelgruppe, som har vænnet sig til opspænding. Ingen har nogensinde lært at afspænde ved, at nogen sagde “slap af” til dem.
Tværtimod, kan den besked være så frustrerende, at musklerne spænder op. At lære at afspænde sine muskler i bækkenbunden, er en gradvis og meget personlig ting. Man skal guides på en måde, som giver mening for en selv, man skal have tid og tryghed, OG man skal eventuelt have undersøgt, om nogle faktorer har været udløsende for vaginismen og dermed også skal løses i processen.
Specifikke årsager til vaginisme Når en for stram kønskrans medfører spændinger
Skedens åbning består af en krans af slimhindeblade eller -folder – kaldet kønskransen. Hvis man kigger på kønskransen, ser den lukket ud. Når man mærker på den, vil man opdage, at den er eftergivelig, nærmest elastisk.
For de fleste vil kønskransen ved fødslen ligne enden på et ærme, en slags tragt. Den vil i løbet af barndommen opblødes og med tiden blive til de bløde eftergivelige blade, som vi kalder kønskransen.
Dog oplever nogle, at kønskransen ved fødslen ikke er helt udviklet og således danner en “mur”. Det kaldes hymen imperforatus. Det vil dog oftest bliver opdaget, når man får menstruation, fordi blodet ikke kan komme ud, og det medfører smerter.
For nogen opblødes/modnes kransen dog ikke, og det kan gøre adgangen til skeden begrænset og måske smertefuld. Oplevelsen af at der er ømt, smertefuldt og ikke åbent ved skeden, vil for mange medføre en hurtig opspænding af bækkenbundsmusklerne, som i sig selv lukker skeden til.
Dette kan for nogen være starten på vaginismen. Alle, der oplever ikke at have adgang til sin egen skede, bør tilbydes en grundig undersøgelse af kønskransen, hvilket kan være med til at be- eller afkræfte om selve kønskransens struktur er involveret i vaginismen. Det er vigtigt at få undersøgt, om kønskransen er ordentligt blød og modnet, og således ikke danner en ‘væg’.
Vaginisme efter blærebetændelse eller stress
Mange tilstande kan medføre og forstærke bækkenbundens reflektoriske opspænding. En infektion eller andet, som har udløst smerte eller ubehag i området (for eksempel en blærebetændelse), kan blive siddende i kroppen i form af en spænding eller hurtig opspænding. Selv når den oprindelige tilstand er behandlet.
Stress kan også vise sig i vores muskler som kronisk eller hurtig opspænding i underlivet og på den måde medføre vaginisme.
Vaginisme efter et overgreb
For nogle er vaginismen opstået umiddelbart efter et overgreb eller en lignende situation, hvor man ikke har oplevet at kunne reagere på sine egne behov. Da er det måske nemt at forstå, at vores kroppe ikke modarbejder os, men søger at hjælpe os, når de lukker sammen for skedens åbning.
Mange kæmper med at aflære kroppen det igen og har brug for at bearbejde overgrebs-oplevelserne i processen. Da er det vigtigt at få hjælp af nogen, som er vant til at arbejde med netop dette område
Vaginisme efter længerevarende overgreb
For nogle har en opvækst med gentagne overgreb og grænseoverskridelser sat sig i kroppen som en konstant opspænding, da er vaginisme nærmest en logisk situation. Andre vil dog reagere på længerevarende overgreb ved, at musklerne holder sig afslappede, nærmest passive. Det kan forstås som, at kroppen søger at minimere smerten ved overgrebene.
Vaginisme skyldes ikke altid overgreb
Flere fortæller, at de møder fagpersoner, der desværre ikke ved nok om vaginisme og bliver ved at insistere på, at de må have været “udsat for overgreb”. Det er slet ikke altid at overgreb er årsagen til vaginisme.
Det er en ekstremt ubehagelig situation at skulle insistere på ikke at have være udsat for overgreb og blive betvivlet. Samtidigt med at man selv forsøger at forstå sin krop.
Når gynækologiske undersøgelser er medårsag til vaginisme
Nogle har oplevelser med gynækologiske undersøgelser (GU), hvor de ikke oplever at blive kommunikeret ordentligt med og respekteret i forhold til deres behov for at have magten over deres egen krop.
Nogle oplever, at vaginismen starter efter en GU, hvor de oplevede undersøgelsen som et overgreb. Andre oplever ikke at blive respekteret, når de ved GU fortæller, at de har svært ved undersøgelsen på grund af bækkenbundens reaktioner. Det er essentielt og en grundlæggende ret, at du bestemmer tempoet og giver eller afbryder dit samtykke til undersøgelsen i overensstemmelse med dine behov.
Der er i 2020 opstartet et projekt, som sætter fokus på problemet. Læs mere om samtykket, og hvordan du kan forholde dig i gynækologiske undersøgelser på godgu.d
Vaginisme - når vi gerne vil være 'stramme' for at tilfredsstille
Andre kommer (for eksempel ved samtaleterapi) i tanke om, at de har haft en forventning om, at deres skede skulle være “stram”, for at de var tilfredsstillende at have samlejer med og derfor har spændt op for at tilfredsstille seksualkulturen.
Når vulvodyni hænger sammen med vaginisme
Vulvodyni er betegnelsen for en smertetilstand i vulva uden anden kendt sygdom eller tilstand. Mange med vulvodyni har også vaginisme.
Sammenhængen mellem de to tilstande kan skyldes:
1) At vaginismen har været den primære tilstand, som har medført dårlig blodgennemstrømning og hyppige smerter i området, som igen har medført, at vulvaens nerver har oparbejdet smertetilstanden.
2) At vulvodyniens smerter naturligt nok har medført en refleks med opspænding ved berøring eller forventningen om berøring i området.
Livet med sex og vaginisme Nye forhold og one-night stands
Mennesker med vaginisme kan ofte opleve det som ekstremt svært at indlede nye seksuelle relationer. Vi har en seksualkultur, som for mange betyder, at man skal tage stilling til sex, inden man er blevet fortrolige på andre områder.
Nogle finder det uoverskueligt blot at flirte, fordi de allerede i tilnærmelserne frygter, hvornår de skal fortælle, at de ikke kan have samlejer eller skal forsøge at gennemføre smertefulde samlejer for at leve op til forventningerne.
At håndtere forventningerne om samleje
I samtaler om seksualitet bliver det ofte tydeligt for mange, at de på den ene side ikke ønsker at samlejer skal være en forventning, ja nærmest en pligt, men at de alligevel har den forventning til sig selv.
Da kan man, ved hjælp af en sexolog/terapeut, som kender til vaginisme, hjælpes til at få mere frihed i sin seksualitet til at sige nej til samleje eller at sætte ord på vaginismen uden at føle sig ‘forkert’.
Når seksuel nydelse er mere end blot penetration
I stedet for at slås med sin krop i forsøget på at gennemføre samlejer, får nogle ro i at sex også er meget andet end penetration. Det kan være et seksuelt gennembrud at ‘opdage’ at sex generelt handler om at bruge sanserne i intim kommunikation – at lugte, smage, mærke og lytte til hinandens kroppe er essensen af sex, uanset om man involverer kønsdelene, og hvordan man eventuelt stimulerer dem.
Nogle beskriver, at de har fået større forståelse for – og nydelse ved – sex end deres veninder, netop fordi de ikke har haft adgang til deres egen skede.
Vulvodyni og Empelvic metoden – alt efter hvor stort et område af vulva, som udløser smerterne, kan man arbejde med med både at afspænde bækkenbunden og forholde sig til sansninger fra området ved hjælp af Empelvic metoden.
Graviditet og fødsel med vaginisme
Hvis du ønsker at blive gravid og har vaginisme, har du måske tanker om, hvordan du overhovedet kan blive gravid, hvordan eventuelle undersøgelser i en graviditet kan foregå og måske også, hvordan det vil blive at føde.
Langt de fleste kan inseminere sæden
Man kan ved brug af enten partner- eller donorsæd indføre sædcellerne i bunden af skeden med en tynd pipette, som for de fleste sagtens kan indføres. Så graviditet er slet ikke umulig at opnå. Nogle gør det selv (selvinsemination), andre får hjælp af en fagperson.
At blive gravid ved samleje
For at kunne blive gravid ved samleje, skal man være sluppet af med vaginismen eller have fået den behandlet til et niveau hvor samleje kan lade sig gøre. For nogen er Empelvic metoden lige det værktøj der skal til. Vi får jævnligt henvendelser fra mennesker, der har brugt Empelvic metoden og efterfølgende er blevet gravide trods mange års kamp med vaginismen.
Undersøgelserne op til fødslen
Ved fødsler kan man nogle gange ønske at udføre en vaginal undersøgelse, hvor jordemoderen med sine fingre mærker, hvor åben livmodermunden er. Det kan for nogle være en umulighed eller i hvert fald en stor udfordring, når de har vaginisme.
Derfor er det vigtigt, at man inden fødslen får talt med en jordemoder om, hvordan det kan gribes an. Nogle ‘træner’ i graviditeten, i samarbejde med en fagperson, at blive undersøgt vaginalt og opnår et system, som gør det muligt, så længe der er tryg og god kommunikation med fagpersonen.
Andre føder uden denne slags undersøgelse. Da bruger man de mange andre signaler, kroppen har til at vide, hvordan fødslen skrider frem.
I tilfælde med akutte udfordringer kan det være vigtigt at undersøge og derfor ekstra aktuelt at have talt med en jordemoder om, hvordan det eventuelt skal gribes an. Mange jordemødre er bevidste om det og er trænet i at føde med mennesker med vaginisme.
Selve forløsningen - når barnet passerer din kønskrans
Ofte er vaginismen slet ikke et problem i forhold til barnets passage ud. På forunderlig vis kan det, at barnet kommer indefra og skal ud af skedens åbning, ske fuldstændigt uden aktivering af bækkenbundens opspænding.
For nogle bliver fødslen faktisk en del af vejen væk fra vaginisme, idet fødselsforløsningen har fungeret som en slags massage eller opløsning af bækkenbundens spændinger.
"Jeg skriver for at takke jer for at udvikle jeres metode. Jeg har i mange år lidt af vaginisme og trods mange forskellige behandlinger, har jeg ikke kunne få udvikling ... før nu. Nu har jeg sluppet vaginismen, og min mand og jeg kan have samlejer. Tak!"
Vaginisme-behandling kræver en individuelt fokuseret tilgang
Da det er helt individuelt, hvordan vaginisme er startet og blevet oplevet, og hvordan vores muskler i det hele taget opfører sig, er det også meget individuelt, hvordan man skal løse det, og hvor længe det tager at bryde kroppens vaner.
Nogle skal have bearbejdet oplevelser, som har været udløsende for tilstanden sideløbende med det mere muskel-fokuserede arbejde. Andre skal blot guides i afspændingen og i eget tempo vænne kroppen til den nye afslappethed.
Vores metode giver dig det muskel-fokuserede værktøj og kombineres glimrende med andre terapeutiske forløb.
Så snart hjernen har forbundet berøring et sted på kroppen med smerte eller utryghed, kræver behandlingen, at man er helt tryg, mens man arbejder med at afslappe og ‘omprogrammere’ sit muskelvæv. Det er helt unikt for vores metode, at du kan blive tryg ved kønskransens åbning uden at skulle indføre noget i skeden som led i behandlingen
Myoser og spændinger i underlivet
Det er også meget aktuelt at arbejde med generel afspænding (yoga/afspændingsøvelser/kropsterapi), hvis vaginismen er en del af en generel problematik med spændinger i underlivet eller såkaldte myoser.
Myoser er betegnelsen for ufarlige, men ofte smertefulde eller ømme lokaliserede muskelspændinger. Ofte følges bækkenbundens spændinger med spændinger i psoas og benmuskulatur. Et helhedsorienteret blik på kroppen er derfor vigtigt.
Det muskel-fokuserede arbejde: Lær at afslappe bækkenbunden
En vigtig brik i behandlingen af vaginisme, er at lære at afspænde sine bækkenbundsmuskler. Da opspændingen sker reflektorisk, skal man også aflære sin krop og hjerne en refleks.
For at lære at afspænde bækkenbunden, er det vigtigt at starte med at kunne mærke spændingen i musklerne. Mange har ikke en detaljeret sansning i bækkenbunden og er derfor ikke bevidste om, hvornår de spænder og eventuelt afspænder.
Når man sidder på Empelvic puden begynder man gradvist at kunne mærke mere detaljeret og kan i eget tempo massere og lære afspændingen. Netop fordi du selv styrer tempoet kan refleksopspændingen også aflæres.
Når vi sukker dybt og slapper af i kæben og tungen, vil hjernen også gerne afspænde bækkenbunden. Disse mekanismer er nemlig forbundet. Empelvic pudens tryk gør at du kan mærke samspillet mellem din vejrtrækning og dine muskler og således gradvist lære at skabe og opretholde en afslappet bækkenbund.
Sådan bruger du Empelvic metoden
Sæt dig på puden. Mærker du ømheder da massér dem blidt mens du sukker dybt. Du kan følge de generelle øvelsesfilm, men hele tiden med fokus på at blive fortrolig med afspændingen. Det vil sige, du laver små blide opspændinger, mens du puster og bruger derefter tid på at få sluppet spændingerne helt ved hjælp af dybe suk. Pudens tryk sikrer, at du kan mærke musklerne og samspillet med din vejrtrækning.
Det terapeutiske arbejde: Når kroppen husker
For nogle vil det at afspænde være forbundet med glæde, for andre vil det medføre et ubehag. Det kan være kvalme, svimmelhed eller minder fra forskellige situationer i livet. For nogle er minderne direkte forbundet med situationer, som har involveret indføring i skeden eller forsøg på det. For andre er det erindringer, som de ikke var klar over hang sammen med musklerne i bunden. For eksempel erindring om tandlægebesøg i barndommen.
Kroppen husker, og når den skal gøre noget den ikke er vant til (for eksempel at afspænde), så husker den os på det den har gemt. Måske har vi brug for at få sat ord på. Måske skal vi blot slippe og tage afsked med de tidligere oplevelser.
For nogle vil afspændingen medføre følelser, som ikke er enten glade eller triste, men oplever det som en generel forløsning, når de mærker afspændingen.
Hvis fornemmelser og minder, som dukker op i arbejdet med afspændingen, er forbundet med overgreb eller oplevelsen af utrygge kontroltab, kan det være vigtigt også at få hjælp hos en psykolog, psykoterapeut eller anden specialiseret behandler.
Det lystorienterede og sanselige arbejde: Sensualitetsøvelser
Mange med vaginisme oplever, at enhver intim kontakt kan ‘tricke’ tanken om, hvorvidt det skal ‘føre videre’. Derfor får man sjældent mulighed for blot at nyde et kys eller en berøring, uden at det starter en bekymring.
Har du en fast partner, kan I med fordel arbejde med såkaldte sensualitetsøvelser. Øvelserne giver jer mulighed for at mærke jeres egen og hinandens lyst. At bemærke og sanse lysten for dens egen skyld – ikke for at den skal føre til noget. Lysten og sansningen er målet i sig selv.
Læs om sensualitetsøvelsen her
Empelvic metoden kan bruges alene eller som del af et behandlingsforløb
Empelvic puden er en helt unik måde at blive tryg ved afspændingen på. Det skyldes, at pudens tryk øger din sansning, mens du er i kontrol over, hvor meget og hvor kraftigt du vil bevæge musklerne.
Metoden kan for nogle bruges blot ved at følge vores øvelsesfilm og for andre som led i behandling i samarbejde med en terapeut. Nogle terapeuter bruger den sideløbende med samtaler, således at de sansninger og følelser, man får ved at mærke musklerne, kan undersøges, mens de fremkommer.
Vi, der har udviklet puden, er selv behandlere. Vi har oplevet metoden som et kæmpe spring i forhold til at kunne hjælpe mennesker med vaginisme bedre, hurtigere og mere præcist.
