Urge inkontinens – pludselig trang til at tisse

Urge inkontinens, også kaldet tranginkontinens, er den slags ufrivillig vandladning, hvor vi pludseligt mærker kraftig tissetrang, som ikke lader sig holde tilbage. Det føles som om, at netop som man mærker trangen, åbnes der for sluserne, og man tisser en hel portion i bukserne.

Det kan ramme alle uanset alder og køn.

Tisser du i bukserne, når nøglen sættes i døren? 

Mange beskriver, at den pludselige vandladning sker netop, når de sætter nøglen i døren, og således næsten er nået frem til et toilet. Det kan føles som om, hjernen ikke kan kende forskel på “nu er du næsten fremme”, og “nu er du fremme”.

Der er altså “noget med hjernen” på spil, hvilket Empelvic metoden kan hjælpe dig med at løse.

Se øvelsesfilmene her, og bestil Empelvic puden (kvinde) (Mand)

Behandling af pludselige vandladninger 

For at få overskud til at træne nye systemer, kan det være afgørende at have mulighed for håndtering nu og her. Vi deler et banebrydende trick, som du kan bruge, når tissetrangen overmander dig.

På sigt skal du også sikre din bækkenbund et bedre ‘kontrolsystem’. Det handler kort sagt om at sikre, at hjernen via nerverne, kan få flere signaler fra blæren, og at den kan reagere med andet end bare at ‘åbne for sluserne’.  

Her-og-nu-hjælp: Et banebrydende trick

Det kan være banebrydende at få et trick til at udskyde vandladningen, når trangen opstår. På lang sigt vil bækkenbundsøvelser, og det at kunne mærke sit underliv mere nuanceret, være vejen væk fra inkontinens.

Nu og her, kan du forsøge at bukke dig forover og suge luft kraftigt ind og ud. Som om du henholdsvis suger i et sugerør og puster et lys ud. Ofte vil hjernen da tilskyndes til at udskyde trangen lidt og aktivere bækkenbundsmusklerne.

På sigt: Den nemme og gode behandling til urge inkontinens (få mere reaktionstid)

Når vi ikke er plaget af urge inkontinens (pludselig trang uden kontrol), skyldes det, at hjernen kan modtage beskeden om, at blæren er fuld, og analysere mulighederne for hvordan kroppen kan reagere.

Den kan for eksempel udregne, at der er lidt tid til, at et toilet er inden for rækkevidde og derfor sende en besked til bækkenbunden om at lukke sig og aflede trangen lidt endnu.

Hjernen kan altså omsætte ‘data’ til en god reaktionstid.

Omvendt, når vi er plaget af urge inkontinens skal hjernen have genoptrænet det at kunne modtage mere nuanceret data fra blæren og bækkenbunden. Dette skal ske i en tilstand, hvor du ikke er stresset. Ellers vil hjernen ikke lære nyt.

Når du sidder på Empelvic puden og tager dybe suk, afspænder du din bækkenbund OG beroliger hjernen. Samtidig modtager din hjerne en masse beskeder fra underlivet, som den kan bruge til at genoptræne en ordentlig reaktionstid og evnen til helt at udskyde en vandladning til senere, hvis det er nødvendigt.

Empelvic puden hjælper med at lukke for sluserne 

Trykket fra Empelvic puden sender beskeder til din hjerne, mens du følger øvelsesfilmene, som guider dig i forskellige vejrtrækninger, der får bækkenbunden i bevægelse.

Da begynder du at kunne mærke flere nuancer i bundens bevægelser og kan således gradvist begynde at mærke en trang, før det er for sent at reagere.

Når du træner, kan du understøtte et blidt knib, mens du puster luft ud, og et stræk af bækkenbunden når du ånder ind. Således træner du også bundens muligheder for at reagere på en fuld blære.  

Hvorfor opstår inkontinens?

Inkontinensen kan opstå i forbindelse med en infektion (blærebetændelse), vanddrivende medicin, hormonelle forandringer, neurologiske sygdomme eller forandringer i blæren/underlivet. Ofte kender man ikke en isoleret årsag. Ufrivillig vandladning opstår ofte efter fødsler eller operationer, uden man kan give en enkel forklaring.

Uanset årsag eller eventuel behandling i samarbejde med en læge, vil det altid være en fordel at styrke en tryg kontakt til sin bækkenbund.

Søg læge, hvis du plages af inkontinens 

Udover træning af din bækkenbund, anbefales det at kontakte din læge ved nyopstået inkontinens eller langvarige gener uden bedring. Inkontinensen kan nemlig være forbundet med et bagvedliggende problem/sygdom.

For eksempel kan forandringer i blæren, hormonforandringer, neurologiske sygdomme eller en forstørret prostata skabe inkontinens. Din læge vil oplyse dig om forskellige muligheder for medicinsk behandling eller operationer.

Det vil dog altid anbefales også at lave bækkenbundsøvelser, uanset om du også forsøger anden behandling. 

Væske/vandladningsskema 

Du kan eventuelt udfylde et væske/vandladningsskema og på den måde få overblik over din væskebalance. Hvis du drikker mere end 2 liter væske dagligt, kan du måske med fordel skrue lidt ned for indtagelsen af væske?

Du kan også veje bind/indlæg for at se, hvor stor en mængde du egentligt lækker. Vær opmærksom på at op til 30g kan være udflåd og sved.

Dette kan være et led i såkaldt blæretræning. Det betyder, at man gradvist forsøger at træne blæren til at kunne indeholde mere urin, før vandladning bliver nødvendig.

En gynækologisk undersøgelse? 

Hvis du er kvinde, vil din læge nok foreslå en gynækologisk undersøgelse med fokus på, om din bækkenbund kan arbejde frit, og om du har nedsynkninger (prolaps) af blæren, livmoderen, tarmene eller skedens vægge.

Det er dog ikke alle læger, som er lige øvede i at lave den slags vurderinger. Nogen kan med fordel opsøge en specialiseret fysioterapeut, en gyn/obs-fysioterapeut. Prøv dig frem. Bed om grundige forklaringer og information. Og husk at du har ret til at en gynækologisk undersøgelse foregår i dit tempo og i overensstemmelse med dine behov.

Forstørret prostata? 

Hos mænd kan inkontinens ofte hænge sammen med, at prostata er forstørret. Det kan ske i forbindelse med sygdom, men kan også være en helt almindelig vækst gennem livet.

Læs mere om forstørret prostata her (link). Din læge vil sikkert foreslå at mærke på din prostata, hvilket foregår ved at mærke gennem endetarmen.  

Hyppig vandladning eller hyppig trang? 

Når vi er inkontinente oplever vi også ofte hyppig trang til at tisse og giver måske efter for trangen. Dette kan skyldes, at man har ‘stresset’ blæren og bækkenbunden ved at tisse for ofte. Det kan også være udtryk for forskellige underliggende tilstande.

Dryptisser du også?
Nogen oplever også at dryptisse ved belastninger (host, nys, hop) også kaldet stress inkontinens.
Læs mere om stress inkontinens her 

Lær at tømme blæren

Ved du at..
Orgasme og bækkenbund hænger sammen, og hvis bækkenbunden er meget opspændt, kan det være svært eller smertefuldt at få orgasme?

Andre ting, det er godt at være opmærksom på

Får du tømt blæren? 

At ‘holde sig’ for længe og for ofte, eller ikke at få tømt blæren når du tisser, kan også svække din bund og gøre dig inkontinent.

Sæt dig godt til rette på toilettet. Suk dybt så du hjælper din bækkenbund til at afslappes. Du skal ikke presse men lade strålen løbe frit. Når strålen ophører, læner du dig forover og puster for at spænde let i bækkenbunden. Suk igen dybt så din bækkenbund afslappes. Måske kommer der igen en stråle. Når denne ophører, tørrer du dig og rejser dig op. Gå da langsomt rundt, mens du laver dybe suk og eventuelt bevæger dit underliv fra side til side. Sæt dig igen på toilettet læn der forover og suk dybt og afvent om blæren kan tømme sig mere. Nogle læger anbefaler at gentage proceduren med at rejse sig og gå rundt i rummet op til 3 gange. 

Hvis du er i tvivl om du får spændt og afslappet din bækkenbund, lær det med Empelvic metoden. Bestil puden her

Er du forstoppet?

Det at være forstoppet, og derfor sjældent tømme sin tarm (eller aldrig at tømme den helt), kan skabe eller forværre både afførings- og urininkontinens. Forstoppelse kan også opstå som følge af en overspændt bækkenbund og nedsat evne til at mærke bækkenbunden.

Det er helt sikkert en god idé at behandle eventuel forstoppelse, mens du bliver vant til bækkenbundsøvelserne. Læs mere om forstoppelse her.

Har du evt. behov for hormonbehandling? 

Hvis inkontinensen er opstået i forbindelse med en ændring i hormonbalancen, i forbindelse med overgangsalderen, er der nogle der også opnår lindring ved at få behandling med hormon-stikpiller (vagifem)

Bruger du inkontinens bind? 

Hvis du føler tryghed ved at have et bind på, har du måske prøvet dig frem med forskellige slags. 

Der findes produkter til både mænd og kvinder. Mange bliver irriterede i slimhinderne ved langvarigt brug af engangsbind.

Du kan med fordel prøve dig frem med stofbind, som ofte suger bedre og næsten altid generer overfladen mindre. Måske du kan have gavn af at skifte mellem forskellige slags?

Er du mand og lider du af rejsningsudfordringer? – læs mere her

Hvem og hvor mange oplever ufrivillig vandladning? 

Alle mennesker kan opleve inkontinens. Man mener, at ca. 400.000 danskere er inkontinente, heraf plages ca. halvdelen af stress inkontinens, ca. 20% af urge inkontinens og de resterende af en blanding. Urge inkontinens rammer mænd og kvinder ligeligt. 

Dog indgår ikke alle i statistikkerne. En del oplever inkontinens kortvarigt efter en fødsel og henvender sig ikke til nogen omkring det, hvis det går over af sig selv.

Men mange går med problemer uden at få hjælp i op til 5 år. Af de, som stadig er inkontinente 3 måneder efter en fødsel, vil ca. 90% også være det efter 3 år. Det betyder, at det er vigtigt at få hjælp til at genoptræne kommunikationen og fleksibiliteten i kroppen efter en fødsel, hvis man ikke gradvist mærker fremgang.

Der findes en stor og veludbygget patientforening, som kan vejlede omkring inkontinens – Kontinensforeningen.

Cirka hver 4. mand over 40 år oplever en eller anden slags problemer med urinvejene. Man kalder det LUTS. Det drejer sig blandt andet om urgeinkontinens, svag stråle, svært ved at tisse og svært ved at tømme blæren.