Til fagpersoner

Klientens oplevelser

Mange mennesker har ikke en fysisk oplevelse af at kunne mærke egen bækkenbund. De flestes oplevelse af bækkenbunden er baseret på fortællingen om én muskel (på linie med en biceps), som potentielt er slap og som de selv bør kunne mærke og træne og dermed være “sunde i bunden”.

Så snart vi støtter op om at nuancere eller forandre den forståelse, er de allerede i gang med at opleve en højere grad af sundhed. Den øgede grad af forståelse gør det nemmere at kunne mærke og bevæge deres bækkenbund. Bækkenbunden, det væv i deres bund, som potentielt kan skabe en masse problemer, men også kan give nydelse og varetager mange funktioner.

Hvad er sundhed?

Når vi arbejder med at fremme menneskers sundhed, er det vigtigt jævnligt at huske på hvad sundhed er for den enkelte. Antonovsky udviklede begrebet – Sense Of Coherence (SOC)- oversat til dansk, en oplevelse af sammenhæng, for hvordan vi kan betragte det at være sund.

Læs om SOC her: The Sense of Coherence and Its Measurement – The Handbook of Salutogenesis – NCBI Bookshelf (nih.gov))

Kort sagt, kan sundhed beskrives som det at opleve begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed.

Begribelighed i bækkenbundskontekst betyder at man med egne ord og/eller billeder, forstår bækkenbunden som en integreret del af kroppen/livet, samt har en forståelse for hvilke sammenhænge bækkenbunden indgår i. Det, at bækkenbunden opleves som begribelig, medfører således en oplevelse af at kunne håndtere bækkenbundsudfordringer, for eksempel at træne bækkenbunden, dryptis eller smerter osv.

Eller sagt med andre ord, i hvilken udstrækning man i en kognitiv dimension oplever ydre og indre stimuli som rationelle og begribelige, samt at informationer omkring bækkenbunden er organiserede, klare og strukturerede i modsætning til støjende, kaotiske og utilregnelige.

Lad os se på et eksempel:

En kvinde kommer til lægen fordi hun har fået en større bristning ved fødslen 2 uger tidligere.

Hun bliver bedt om at lægge benene i bøjler. Bristningens heling vurderes i.a. Lægen indfører fingre i hendes skede og beder hende knibe sammen om dem. Hun har ikke fornemmelse for sin bunds bevægelser og slet ikke i denne position. Derfor gør hun ikke noget andet end at ligge og føle sig overrumplet af situationen. Lægen tager fingrene ud og siger “du kan kun holde det i 20 sekunder”.

Oplevelsen førte udelukkende til undren for hende, da hun, efter eget udsagn, overhovedet ikke følte, at hun aktiverede musklen og derfor ikke forstod at der kunne måles på hendes evne til at knibe. Alligevel oplevede hun sig utilstrækkelig da lægen tydeligvis vurderede, at hun ikke mestrede knibet.

Denne undersøgelsesbeskrivelse kan undre os, men er ikke ualmindelig. Der er ingen sundhedsfremmende effekt. Udover at situationen ikke bruges til at undervise kvinden i hvordan hun kan mærke sin bækkenbund og understøtte/træne dens evne til bevægelse, bliver hun yderligere forvirret, både over den ringe kommunikation og over om det alligevel var muligt for lægen at vurdere bækkenbunden.

Hun har altså ikke oplevet at opnå begribelighed og håndtérbarhed. Tværtimod oplever hun bækkenbunden som kaotisk og meningsløs.

Anatomi

Bækkenbunden er ofte betegnelsen for en gruppe muskler i bunden af vores bækken.

• Det indre lag:
  • Levator ani (bestående af m.puborectalis, m. pubococcygeus, m.iliococcygeus) Det indre lag dækker indersiden og bunden af bækkenet. Dette lag ligger tættest på underlivsorganerne og danner en slags “hængekøje”, der understøtter organerne.
• De ydre lag:
  • Diaphragma urogenitale (bestående af m. transversusperineisuperficialis, m. ischiocavernosus og m. bulbocavernosus/m. bulbospongiosus). De ydre lag er muskelstrøg, der går fra kønsbenet/symfysen og mellem de to siddeknogler i siderne, samt et strøg, der går bagud til halebenet.

Traditionelt har man kun koncentreret sig om musklerne og “vurderet” dem isoleret fra resten af kroppen. For at opdatere måden vi arbejder med bækkenbund på, må vi udvide blikket og også tale om de sammenhænge, musklerne har, med fascier (lokalt og distalt), samt de generelle samspil, som vævet indgår i.

Bækkenbunden – en del af en helhed

Måske vi skal begynde at se bækkenbunden som den del af det fascielle netværk, som ligger i vores bækken og udgøres delvist af kontraktile (muskulære) strukturer.

Det vil hjælpe os- og vores klienter- til at turde at slippe tanken om “knibet” som løsningen på underlivs-udfordringer.

Et utal af begivenheder og livsovergange, kan påvirke vores væv i en mere stillestående retning, eller bryde reflekser, vi tidligere har taget for givet. Både pubertet, graviditet, menopause, fødsler, skilsmisser, tab og stress, vil helt naturligt influere på kroppen. En helhedsorienteret tilgang til de kropslige reaktioner vil afhjælpe gener og medvirke til at skabe fleksibilitet, og bevægelse på en håndgribelig og meningsfuld måde.

Det helhedsorienterede blik

Det betyder også at det er vigtigt at skabe sprog for de emotionelle og kognitive oplevelser klienten har haft.

Hvad angår det kognitive arbejde, tager dette nemt sit udspring, i at gøre det begribeligt at vævet stagnerer, fordi kroppen jo også har oplevet de skelsættende begivenheder. Sæt for eksempel ord på at kroppen ikke modarbejder ved at stagnere vævet, men helt naturligt forsøger at skabe mindst mulig bevægelse i det område, der er berørt.

Undersøg med klienten hvordan relationen har været til kroppen og kønsdelene tidligere.

Bryd med de kulturelle forventninger til udseende, funktion og perception af kønsdele og underliv.

Vores svar: Slaphed er et kulturelt ord. Det indeholder delvist en forståelse af at musklen ikke kan bære/løfte/trække så meget som man forventer. Der er dog også en forståelse af begrebet som et karaktertræk, der giver udtryk for dovenskab, eller manglende evner. Det er hverken fordrende for den kognitive side af arbejdet, eller for at skabe en bæredygtig kontakt til vævet.

Det relationelle

Lad det- i samarbejdet med klienten – være muligt at sætte ord på eventuelle konsekvenser, som underlivets forandringer har haft for det relationelle i livet. Husk at være opmærksom på dine egne for-forståelser. Du må gå ud fra at du ikke kender klientens seksualitet og måde at opleve sex eller kærlighed på.

Vores svar: Det er naturligvis muligt, men det er også muligt at møde mennesker, som har partner af samme køn, som ikke har en partner, eller som har en partner, der har mindre eller samme grad af lyst som klienten selv.

Fordi kroppen husker

Nogle mennesker får erindringer fra en fødsel eller en anden kropslig oplevelse, når kontakten til bækkenbunden vækkes. Du skal altid være parat til at støtte klienten når potentielt svære erindringer dukker op.

Den bio-psyko-sociale model

Er du vant til at arbejde med den bio-psyko-sociale model, genkender du sikkert elementer her. Husk at, det er ekstremt relevant, også i arbejdet med mennesker og deres bækkenbund.

Bækkenbundens funktioner

Bækkenbunden

• Stabiliserer bækkenet
• Støtter organerne
• Åbner og lukker for anus, urethra og skede
• Er med til at sikre blodgennemstrømning til området
• Er essentiel for at kunne skabe og opretholde fyldning af svulmelegemer, samt for orgasme og udløsning
• Fungerer som trykafleder og reagerer på trykforandringer i abdomen

På et bredere plan afspejler bækkenbunden (på linie med vævet i ansigtet) vores sindstilstand og “tryghedsgrad”. Bliver vi for eksempel forskrækkede, vil bækkenbunden og ansigtet reagere. Begge steder vil vise vores eventuelle vrede, oplevelse af at være truet eller om vi er trygge nok til at afslappes og sanse.

Alle disse funktioner og muligheder kræver at bækkenbunden er i stand til at registerere, at den kan trække sig sammen, at den kan holde en spænding samtidigt med et stræk (exentrisk arbejde), at den kan give sig i alle tænkelige vinkler, samt at den kan afslappes.

Phincterfunktionerne

Anus

Den anale sphincter består af to ringe (den ene inden i den anden). Den indre er normalt lukket med mindre man ønsket at have afføring. Den ydre kan lukkes voluntært, hvis der registreres fyldning af ampullen (den nederste del af tarmen), men toiletbesøg ikke er ønsket. M. puborectalis er i samspil med den eksterne sphincterring og kan trække sig fremad og dermed slå et knæk på tarmen for at sikre lukning af anus.

Afføring er altså normalt en “ikke handlen”, som kræver afslapning af vævet. Så godt som enhver forstyrrelse af fordøjelsen, for eksempel en kortvarig forstoppelse, vil ofte forstyrre signalerne og samspillet. Da vil man forsøge at presse aktivt ved toiletbesøget og således modarbejde sin egen bækkenbund. Forstoppelse vil ofte medføre problemer med nedsat sansning og forhøjet tonus af bækkenbunden. Omvendt kan en overopspændt bækkenbund medføre forstoppelse.

Urethra

Den interne urethrale sphincter danner overgangen fra blære til urethra og er ikke under viljens kontrol.

Den externe urethrale sphincter er under viljens kontrol og indgår i bækkenbundens strukturer. I hviletilstand er begge disse urethrale sphinctere lukket sammen. Begge skal afslappes for vandladning.

Der er en del forskelle på strukturerne her for henholdsvis mænd og kvinder. Hos mænd har den interne urethrale sphincter også den funktion, at den aflukkes ved sædafgang og dermed forhindrer at sæd løber ind i blæren. Den funktion er oftest forstyrret efter prostata operationer.

Den eksterne urethrale sphincter er hos kvinder med i samspillet af aflukning af kønskransen, skedens åbning.

Vaginas sphincter

Nogen henviser netop til m. bulbocavernosus som “vaginas sphincter”, fordi dennes spænding kan aflukke kønskransen helt eller delvist.

Husk at vi taler om komplicerede samspil. For eksempel vil man i nogle situationer kunne presse med sit abdominale tryk (valsalva manøvre), uden aflukning af den externe anale sphincter. Andre gange vil bare en lille trykforandring medføre en prompte lukning af alt i bunden.

Problematikker relateret til bækkenbunden

Mange problemstillinger vil enten udspringe af en ikke velfungerende bækkenbund eller medføre en bækkenbundsproblematik. Nogle af emnerne har vi uddybet i lægmandssprog. Du finder link efter punktet.

Tænk altid bækkenbund når du møder:

• Inkontinens (Urge, Stress og afføring)
• Rejsningsproblemer
• Efterfødselsproblematikker
• Postoperative problematikker
• Tørhed og ubalancer i slimhinder
• Sædafgang/udløsnings-problemer
• Smerter i lænd, bækken, underliv
• Smerter ved sex (før, under, efter)
• Vaginisme
• Prolaps
• Rectus diastase

Fascierne

Tidligere er fascier blevet beskrevet som passive strukturer. Nu har mange en langt bredere forståelse for fasciernes komplicerede og fantastiske funktioner og muligheder. Vi ved nu, at velfungerende fascier medvirker til musklers og nervers funktion og til blodgennemstrømning.

Fra fod til kæbe

En af bækkenbundens vigtigste fascielle sammenhænge strækker sig fra indersiden af fodsålen, op langs bagsiden ad underbenet, til knæskallen, langs indersiden af lårene, ind i bækkenbunden, hvor den breder sig skålformet opadtil på bagsiden af kroppen til hoftebøjerne og ryggen, op og dækker mellemgulvet, indersiden af ribbenene, omkranser hjertesæk og lungesæk, videre op til ydersiden af halsen, hvor den ender ved kæben og kæbemusklerne.

Der findes en enorm mængde fascier i kroppen. Et fasciestrøg som også har betydning i bækkenbundssammenhæng, er det der forløber op gennem maven, mellem de naturligt delte mavemuskler. For at kunne arbejde med rectus diastase er det disse fascielle strøgs grad af “vitalitet”, som skal i spil via deres samspil med vejrtrækningen og bækkenbunden.

Fleksible eller fastlåste fascier?

Fascierne består primært af kollagen, og kan forandre sig gennem livet og cyklisk. Det er væskeholdigt og fleksibelt væv (i flere lag, som skal kunne glide mod sig selv), men kan “udtørre” og danne “stive” eller “låste” områder. Fascier er fyldt med tynde blodkar og sensoriske receptorer.

Man kan sige, at i en krop hvor fascierne ikke er rigide/spændte, kan alle dele af kroppen være velafbalancerede. Omvendt, en stagnation i fascierne èt sted, kan give stagnation/rigiditet andre steder og potentielt medføre smerter/følelsesløshed/ubehag.

Da fascierne står for stort set al kommunikation rundt i organismen og mellem væv og hjerne, er “rigide fascier” uforenelige med oplevelsen af velvære og en velfungerende bækkenbund. Samtidigt kan det at “vække” bækkenbunden og skabe bevægelse og afspænding i den, medføre en revitalisering af fascierne i området.

Bækkenbund og vejrtrækning, når alt fungerer

Man kan groft sagt sige, at bækkenbunden og vejrtrækningen har 3 grundlæggende samspil. Da alle disse væv og strukturer, samt de situationer vi som mennesker indgår i, er viklet ind i hinanden i et kompliceret system, er det naturligvis groft forenklet. Den forenklede form kan dog give os mulighed for at mærke bækkenbundens bevægelser og understøtte de samspil, der gør os godt.

Indånding

Bækkenunden strækker sig på en indånding. Den laver et såkaldt exentrisk arbejde, hvor den både strækker sig og holder en vis spændingsgrad. Dermed kan den deltage i udligning af det abdominale tryk, uden vi har afføring eller vandladning på hver indånding.

Udånding/pust

Når vi ånder ud (ikke et suk) bevæger bækkenbunden sig fremad og let opad i sin kontraktion. Det vil kort sagt sige, at bækkenbunden spændes på en udånding. Eller at en udånding medfører et naturligt knib.

Suk og afspænding

Bækkenbunden har også brug for regulær afspænding. Det foregår når nervesystemet er i ro. Ved at sukke dybt, signalerer vi ro og ingen farer til nervesystemet. Når vi samtidigt afspænder kæbe og tunge, “inviterer” vi bækkenbunden til at afslappes.

Hvorfor bruge Empelvic metoden?

Vi ved, at det er svært at modtage en verbal instruktion i bækkenbundstræning og omsætte den til de rette øvelser. Nogen kan umiddelbart omsætte anvisninger så som “lige som du holder på en prut” og lignende analogier. Mange giver dog udtryk for, at de er i tvivl, om de gør det rigtigt og mange kommer til at presse med bugtrykket i stedet for at opspænde. Når det kommer til det, at instruere i at afspænde vævet, er det endnu mere kompliceret at gøre forståeligt udelukkende ved verbale instruktioner.

Flere studier, som netop undersøgte effekten af verbale instruktioner, bekræfter dette:

“We concluded that simple verbal or written instruction does not represent adequate preparation for a patient who is about to start a Kegel exercise program”

(www.ajog.org/article/0002-9378(91)90085-6/fulltext)

Når man bruger Empelvic puden, kan man mærke bevægelserne i sin bækkenbund. Derfor har metoden fuldstændig ændret muligheden for at instruere i bækkenbundstræning på en måde, som er meningsfuld for klienterne og, som sikrer de rigtige øvelser, samt gør bækkenbunden meningsfuld for den enkelte.

For at give hjernen mulighed for at modtage signaler fra et område, der har været oplevet som følelsesløst eller udelukkende givet ubehagelige/smertefulde sansninger, er det for nogen nødvendigt med gentagelser over tid. Andre kan i løbet af ganske kort tid – nogle gange ved første Empelvic øvelse – mærke kontakt til det område, som tidligere har været ”følelsesløst” eller forbundet med ubehag.

At mærke

For at kunne mærke bevægelserne i bækkenbunden, er det ofte nødvendigt med et fast tryk imod området. Du kan som fagperson bruge dine fingre eller guide klienten i selv at mærke med fingrene, eller du kan hjælpe klienten til rette på en Empelvic pude, som giver et modtryk til området.

Vi udviklede Empelvic puden netop for at skabe et optimalt tryk, som skaber kontakt mellem hjerne og bækkenbund.

8 ugers undersøgelsen

Sundhedsstyrelsen anbefalinger, i forhold til bækkenbund ved 8 ugers undersøgelsen, er meget bredt formuleret. Det har været tidligere været mere reglen end undtagelsen, at foretage GU med palpering af ”knibefunktion”. I de nyeste retningslinier formuleres det således:

Drøftelse af knibefunktion − gynækologisk undersøgelse ved behov …. GU kan undlades, hvis kvinden kan lukke omkring strålen under vandladningen, og hvis seksuallivet er genoptaget uden problemer (Anbefalinger for svangreomsorgen (sst.dk)).

Vi foreslår, at man informerer om bækkenbundens samspil med resten af kroppen og benytter Empelvic puden som udgangspunkt for ”drøftelsen”. En, for kvinden, begribelig forståelsesramme for bækkenbund, bør altid komme før en GU med eventuel palpation.

Det kan være meget givende at lave en GU med fokus på at gøre det trygt, at se på og røre ved vulva/vagina igen. Mange har en oplevelse af deres vulva, som ”et bombekrater” efter fødslen og det er bestemt ikke fordrende for sundhed og nydelse.

N.B. Det er IKKE anbefalelsesværdigt, at stoppe strålen ved vandladning. Man risikerer en dårlig tømning af blæren.

Vi er af den opfattelse, at det ikke er sundhedsfremmende blot at pege på det ikke-fungerende, altså diagnosticere dysfunktioner, uden at have sikret sig at klienten ved hvad kroppen har brug for, hvordan det eventuelt kan trænes og har haft tid til at udvikle det, sideløbende med at compliance og teknik er understøttet.

Overvejelser før palpation

Klienten kan i samarbejde med dig som fagperson, nå meget langt ved at lære at mærke hvor muskler og fascier ”gemmer sig” i underlivet og understøtte både stræk, opspænding og afspænding i samspil med vejrtrækningen.

Gør dig klart hvad du vil have ud af palpationen og afstem med kvinden hvad hun ønsker.

Er det en undersøgelse, som skal uddanne kvinden i at forstå egen anatomi? Er det en test af hvad hun allerede kan mærke og bevæge, således at hun kan opleve sig bestyrket i at kroppen ”virker” og kan arbejde videre med at styrke sammenhængene? Er det en test for eventuelle dysfunktioner?

Væk med benbøjlerne

Hvor benbøjler måske har en relevans i en GU, hvor du skal kunne inspicere og indsætte et spekulum, er de IKKE anvendelige ved en palpation for vurdering af bækkenbunden. Selv en person, som har god kontakt og bevægelighed i og med sin bækkenbund, kan have svært ved at aktivere i den fastlåste position. Find i samarbejde med klienten en lejring, der føles godt og hvor hun kan være aktiv og deltagende, samt kan bruge sin vejrtrækning frit.

Kig og sæt ord på

Start med at kigge sammen med hende. Sæt ord på de forskellige dele. Kig på eventuelle bristninger.

Hvis det er ømt eller smertefuldt, sæt da en helt blød finger på (hvis hun samtykker) og bed hende ”trække luften helt ned til din finger”, bed hende sukke dybt og forestille sig at området bliver blødt når hun sukker. Hvis I således kan forandre sansningen, mærker hun at smerten ikke er udtryk for at ”der er noget galt”, men skyldes at vævet har været strukket og derefter stillestående.

Åbenstående kønskrans

Det er meget almindeligt at kønskransens folder har forandret sig og at åbningen er let ”gabende” ved 8 ugers undersøgelsen. Måske kan I sammen se at kønskransen samler og lukker sig let når hun puster og forsøger at understøtte med et helt blidt knib?

Nogle gange ses vaginas forvæg i åbningen. Spørg om du må sætte en finger ind i skeden og trykke forvæggen let op på plads. Lad hende igen puste og understøtte med et let knib mens du har fingeren der. Kan I understøtte at forvæggen ”samles op” igen?

Gentag dette på mellemkødet, vaginas bagvæg og med fingeren på selve kønskransen.

Således handler palpationen om at undersøge om der er kontakt mellem vejrtrækningen og bækkenbunden samt vævet i underlivet generelt. Hvis I konkluderer at vævet bevæges i samspil med ind og udånding samt afspændes på suk, da vil det gavne hende at fortsætte fokuserede øvelser, som understøtter denne kontakt og lader bækkenbunden bevæges endnu mere i samspillet.

Ingen kontakt

Er der ingen eller meget ringe kommunikation mellem vævet i bunden og vejrtrækningen, vil det gavne hende at starte med at lære at trække vejret dybere og sikre at vævet i bunden bevæges på vejrtrækningen på linie med mavemuskulatur og brystkasse.

Mærk om uterus virker ”nedsunken”. En egentlig test for dette bør laves mens hun står op, men I kan sammen få en fornemmelse for om den kan reponeres og hvordan det føles for hende. Husk helt blide tryk og hjælp hende hele tiden med at få afspændt med dybe suk mellem de forskellige palpationer. Mærk om blæren buler ned på samme måde. Undersøg hvert sted om vejrtrækningen får ordentlig kontakt til området eller om I eventuelt kan understøtte kontakten ved hjælp af dine fingre.

Hvis du har Empelvic puder i klinikken, da lån hende en med hjem. Foreslå hende at træne blidt med Empelvicmetoden 5 minutter dagligt indtil jeres næste konsultation. Vis hende hvordan hun kan gentage øvelserne med eleveret bækken (på alle fire med bøjede arme eller rygliggende med fødder i gulv) Vis hende vores guide til blæretømning og afhjælp eventuel forstoppelse.

Hvis klienten har trænet med Empelvic metoden over en periode uden at opleve udvikling, og I således mærker svag eller ingen kontakt ved palpation, bør henvises til gynobs fysioterapeut.

Støttepunkter:

• Kan hun trække vejret ”ned i maven”?
• Kan hun sukke mens kæben og tungen afspændes?
• Lad dine fingre trykke i en fasthed, som du aftaler med kvinden
• Mærker du bevægelse eller sitren i vævet når hun trækker vejret?
• Understøt eventuelt strækket på en indånding ved hjælp af dine fingre placeret i vagina med tryk bagud og nedad.
• Palper nedsynkninger i forskellige lejringer og stående
• Udlever eventuelt folderen ”Vejen til en bækkenbund i balance” (findes som pdf.fil til download eller kan bestilles her)
• Lav en ny tid, eventuelt når hun kommer til 3 måneders vaccine.

Ved du, at mange kvinder går fra deres 8 ugers undersøgelse med en følelse af skam over ikke at “mestre” bækkenbunden og fortvivlelse over ikke at vide, hvordan de skal gøre “det rigtige”?

Det anbefales af SST at tilbyde en Cervixcytologisk undersøgelse (smear) såfremt den har været udsat af graviditeten. Man bør dog være opmærksom på at amning kan medføre flere falsk positive prøver, hvilket kvinden bør være informeret om. Mange vil foretrække at tilbyde smear omkring 3 måneders vaccinen af barnet. Da kan også kodes separat for smear.

Sådan bruger du metoden

For at kunne guide din klient i bækkenbundskontakt og træning, skal du kende til det grundlæggende samspil mellem vejrtrækningen og bækkenbunden samt de mest almindelige undrings/bekymringspunkter, som klienterne har.

Se vores øvelsesfilm hvor vi instruerer i metoden.

Spørg os endelig – vi elsker at sparre og udveksle, så vi alle kan berige hinanden til gavn for klienterne. Du kan både henvende dig med generelle spørgsmål og med konkrete cases.

Her kan de ikke fejle

Fortæl dem at de ikke kan fejle i denne metode. Det er op til os, som fagpersoner, at kunne vejlede på en måde, som gør kroppen begribelig for den enkelte og det kræver ind i mellem flere forsøg med forskellige forklaringer og gentagelser.

“Sidder jeg rigtigt?”, er et klassisk spørgsmål når de første gang sætter sig på puden. Fortæl at det er hensigtsmæssigt at anus-knoppen trykker mod anus, mens de resterende forhøjninger blot skal skabe et tryk, så hjernen ved hvor vi ønsker at fokusere opmærksomheden. Er din klient en mand, da forklar hvordan pungen placeres henover forreste forhøjning.

Kan klienten trække vejret?

Hvis du bemærker at klienten finder det svært, at tage dybe indåndinger eller i det hele taget er uvant ved at skelne mellem indånding, pust og suk, da træn først dette. Eventuelt liggende hvor du placerer en hånd på klientens mave og viser hvordan vævet “trykker” mod din hånd på en indånding.

Nogen mærker straks

Nogen mærker straks bevægelser i bunden, andre skal have flere repetitioner før kontakten mærkes. Fortæl dem at det tager tid for hjernen at bemærke et område, som ikke har fået kontakt og opmærksomhed.

Nogen sætter sig på puden og kan ikke mærke den, “er den der?” spørger de. Fortæl dem at når de har trukket vejret nogle gange og masseret lidt, vil de kunne mærke mere.

Andre synes den gør ondt eller “støjer” i starten. Disse skal hurtigt mærke en forandring via afspænding for at turde at fortsætte. Som regel vil blot lidt massage og dybe suk, hvor inspireres til at afspænde kæben, være nok.

Fokusér på det klienten KAN mærke

Så snart en klient mærker bækkenbundens respons på vejrtrækningen, kan I fokusere på denne sansning og bygge den fortsatte op om dette.

Mærker klienten for eksempel en afspænding på et suk, da gentag sukket. Tag eventuelt puden lidt væk og gentag afspænding. Brug puden igen.

Indånding med stræk i bund og bækken

Gå derefter videre med at tage den dybe indånding hvor forsøges at “gøre bækkenet stort”. Nogen vil her være nervøse for at komme til at tisse. Bestyrk dem i at netop det, at kunne slippe i denne indånding, er essentielt for på sigt, at undgå inkontinens. Nu og her er det vigtigt at lade bunden bevæge sig og ikke holde igen. Efter indånding, pust da ud (som pustes et lys ud, altså med let spænding i læberne) og søg at understøtte med et let “knib”. Dog kun blidt, som ca. 10 % af hvad mange opfatter som et “knib”.

Forklar at det ikke er målet at lukke hårdt sammen, men at begynde at mærke forløbet i opspændingen. Vis eventuelt med hænderne hvordan bækkenbunden bevæger sig let fremad i spændingen.

Afslut altid med afspænding

Afslut altid øvelsen med en indånding, hvor forsøges at slippe spænding og et efterfølgende suk (med afslappede læber og kæber) hvor bækkenbunden får mulighed for at afslappes.

Skal de så ikke knibe?

Det korte svar er “nej”. Knibet, i den traditionelle forståelse som et hårdt, abrupt opspænd, stammer fra en ikke helhedsorienteret forståelse af bækkenbunden. Det vil ofte opleves som ubehageligt (dermed ikke fremmende for compliance eller begribelighed) og kan medføre en overspændt muskulatur. Læs her om kulturen bag “knibeøvelser vs. bækkenbundsøvelser”.

De opspændinger vi anbefaler, er mindre kraftige (ca. 50%) og sker i samarbejde med vejrtrækningen.

Inkontinens

Arbejder du i lægepraksis og varetager inkontinensproblematikker, kan du eventuelt starte med en instruktion i væske/vandladningskemaer (VVS) for at afdække problemets omfang. (Du kan bruge tillægsydelse 2138 udover almindelig konsultation).

Spørg ind til eventuel forstoppelse og vejled i afhjælpning af denne hvis aktuelt.

Vejled desuden i at bedre blæretømning (doublevoiding) hvis det er sandsynligt at blæren ikke tømmes.

Double voiding betyder at lade vandet to gange i træk med 1-2 minutters mellemrum. Nogle urologer anbefaler oven i købet triple voiding for at øge blærens tømningsgrad.

Double voiding indebærer:

• At sætte sig godt til rette, eventuelt med en skammel og med mulighed for at slappe af i let foroverbøjet position.

• At afslappes. For at blæren kan tømmes, må muskulaturen afspændes. Man kan bruge de afspændingsmetoder, som man lærer gennem Empelvic metoden.

• At ”genstarte”. Når strålen ophører af sig selv, tages en dyb vejrtrækning med afspændt bund og derefter pustes med let aktivering. Da vil strålen ofte begynde igen.

• Man rejser sig og laver eventuelt cirkler med underlivet, går lidt rundt eller laver afspænding med bækkenet eleveret (i rygleje eller på alle fire med bøjede arme)

• Sætter sig igen på toilettet og afspænder i afslappet stilling.

Det hele gentages eventuelt for triple voiding.

Sørg for at forklare klienten hvordan bækkenbund og inkontinens kan hænge sammen og vær sikker på, at du har gjort det begribeligt for klienten hvorfor det forekommer, at det er normalt og at der er muligheder for bedring.

Stress inkontinens trods lange knibeøvelser

Selvom mange med inkontinens problemer gennem tiden har fået bedring ved traditionelle knibeanvisninger, er der også mange, som ikke har oplevet fremgang trods længere perioder med træning. Det kan blandt andet skyldes at det er svært for mange at mærke, hvordan de skal aktivere bækkenbunden. Den verbale instruktion har også i studier vist sig ikke at være tilstrækkelig.

Desuden kan inkontinens ikke udelukkende betragtes som en konsekvens af manglende spændingsevne. Nogen dryptisser (oplever stress inkontinens) netop på grund af en overspændt bækkenbund, som ikke er fleksibel nok til at reagere på forandringer ved hop, nys, grin og løb. Vi har fået mange henvendelser fra mennesker, der efter flere års traditionelle knibeøvelser uden bedring, er sluppet for inkontinensen efter få ugers træning med Empelvic metoden. Læs her vores oplysning om stress inkontinens.

Orgasme og bækkenbund

Orgasmer kan, noget forenklet, betragtes som en rytmisk sammentrækning af bækkenbunden. Hvis bækkenbunden er overspændt, er der ikke meget mulighed for bevægelsen og det kan opleves som smertefuldt.

At opleve seksuel lyst og glæde ved sex, er også afhængigt af at der er en sanselig og behagelig kontakt til underlivet og bækkenbunden.

Mange har glæde af Empelvic metoden i forbindelse med lyst og orgasme problematikker.

Smerter ved samleje

Smerter ved penetrationssex er næsten altid et symptom på en øm, irritabel og rigid bækkenbund. Vi har skrevet lidt om spændinger i underlivet her.

Vaginisme

Vaginisme er den klassiske betegnelse for reflektorisk ufrivillig opspænding af skedeåbningens muskler – bækkenbunden. Kønskransen kan spænde så hårdt sammen at det ikke er muligt at indføre noget i skeden, også selvom man har et ønske om at gøre det. Mange beskriver oplevelsen som “der er en mur” og “det føles som at jeg kæmper med mig selv”. Empelvic metoden er et fantastisk værktøj i arbejdet med at lære at afspænde sin muskulatur og derved at kunne åbne sig når man ønsker. Både vaginisme og generelle spændinger i underlivet kan dog skyldes, og/eller have medført ubehagelige oplevelser, som også bør tilbydes betragtet i en eventuel behandling. Se hvad vi skriver om vaginisme her

Mænd og bækkenbund

At mænd har en bækkenbund og at denne har tæt forbindelse med deres oplevelse af sundhed og velvære på samme måde som andre køns, har ikke været særligt omtalt.

Alle os der arbejder med området, håber at den bredere forståelse for bækkenbunden, som aktuel for alle køn, udbredes som almen viden. Se nedenstående citat

Fra bogen Hvad alle bør vide om mænd (udgivet Lindhardt og Ringhof, 2018) skrevet af læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen og sexolog Ann-Marlene Henning.

Rejsningsudfordringer i almen praksis

Måske er der i din praksis, en standard ”bl. pr. pakke” ved rejsningsudfordringer? Udover at måle blodtryk og foretage en neurologisk vurdering, er det relevant at tage blodprøver, når en mand henvender sig med rejsningsbesvær. Cirka 12% af dem med diabetes, debuterer med forandringer i erektion.

Udover standardprøver bør håndteringen af erektil dysfunktion gribes an indenfor den bio-psyko-sociale ramme.

Uanset årsag og sammenhæng, er Empelvic metoden et glimrende redskab til at genskabe/styrke sansning, blodgennemstrømning og bevægelse, som er nødvendig for at få og holde en rejsning. Samtidig tilbyder metoden en pædagogisk ramme som gør det enkelt og trygt for manden at skabe forandring.

Ved prostata operation

Allerede ved henvisning til en prostataoperation er det nødvendigt at informere om mulige postoperative gener og samtidig mulige løsninger/håndtering af problemerne. Nogle tilbyder altid samtale med en eventuel partner angående seksuelle udfordringer. Flere anbefaler at stifte bekendtskab med PDE5 hæmmere allerede inden operation.

Tilbyd ham som et minimum viden om bækkenbunden og redskaber til at arbejde med den, for eksempel ved udlån af Empelvic pude, før operationen. Da kan han lære at mærke og fremme bevægelser i bunden uden bekymring for arvæv og heling.

Forklar at træningen efter operationen først består i, at genskabe kontakten mellem vejrtrækningen og området. Efter opheling, kan startes øvelser med puden igen og disse er langt nemmere hvis man allerede inden er bekendt med metoden. Kender du almindelige gener efter prostataoperation?

Kender du almindelige gener efter prostataoperation?

• Retrograd ejakulation (tilbageløb af sæd til urinblæren)
• Dryptis
• Smerter
• Rejsningsbesvær
• Orgasme-/udløsningsbesvær
• Vandladningsbesvær

Mænd og inkontinens

Principperne omkring behandling af inkontinens er ikke afhængige af køn. Mænd har også stor glæde af Empelvic metoden og bruger flittigt den viden vi har samlet her.

Vores ønsker

Vi skal i vores arbejde hjælpe den enkelte klient til at integrere bækkenbunden i hele kroppen. Ved hjælp af kroppens fantastiske netværk og synergier viser vi den nemmest mulige vej til at gøre bækkenbunden fleksibel – både i opspænding, stræk og afspænding.

At tænke i helheder i bækkenbundsarbejdet handler også om at møde den enkelte klient med dennes sprog og kropsforståelse og samtidigt være i stand til at rumme det emotionelle og relationelle, som det at være menneske også består af.

Vi ønsker at du kan finde Empelvic metoden meningsfuld i den sammenhæng du arbejder i og finde lige så stor glæde ved den, som vi har.

Du er altid velkommen til at kontakte os for spørgsmål, undren eller yderligere undervisning.