Et nedsunket underliv, som de fleste kalder det, eller mere korrekt en nedsynkning af organer i underlivet, kan komme fra flere forskellige indre organer:

  • Blære – cystocele
  • Tarm – rectocele
  • Livmoder
  • Skedens forvæg
  • Skedens bagvæg

Nedsunket underliv giver forskellige symptomer, alt efter hvilke strukturer der synker længere ned i skeden end deres oprindelige placering. Symptomerne kan fx være tyngdefornemmelse i underlivet, inkontinens med ufrivillig vandladning, eller omvendt – at man ikke kan tømme blæren helt. Der kan også være tale om afføringsproblemer og smerter, for eksempel smerte ved samleje.

nedsunket underliv

En nedsynkning af underlivet betyder, at organerne; blæren, tarmen, livmoderhalsen, forreste eller bagerste del af skeden – eller en kombination af disse – på grund af en svækkelse af organernes ophæng og bækkenbunden, kan presse sig frem gennem skeden i større eller mindre omfang.

Fødsler, for hård træning lige efter en fødsel, alderdom, kronisk forstoppelse, operation i underlivet eller kronisk hoste er almindelige grunde til svækkelse af organernes ophæng og bækkenbunden.

Hvad kan du selv gøre ved nedsunket underliv

Heldigvis kan daglige bækkenbundsøvelser, hvor du bliver bevidst om bækkenbundens muskler og deres funktion, hjælpe med både at forebygge eller i de fleste tilfælde afhjælpe de gener, du har i forbindelse med nedsunket underliv. I nogle tilfælde, hvor kvinders livskvalitet er meget forringet som følge af nedsynkningen, er der behov for en operation. En operation løser nødvendigvis ikke alle problemer, og nogle gange opstår der nye, som følge af operationen. Det er derfor ALTID en god ide at træne sin bækkenbund og undgå tilstande som forværrer problemet.

Tre gode råd:

  • Sørg for at undgå stor og langvarig belastning af dit underliv.
  • Undgå hård mave og følg de gode råd om forstoppelse i vores videnscenter her på siden.
  • Sid på din empelvic-pude 5 min. om dagen, mærk, og styrk din bækkenbund.

Hvorfor kan empelvic-metoden hjælpe ved nedsunket underliv?

Da en af bækkenbundsmuskulaturens funktioner er at holde organerne i underlivet på plads, er det klart, at en velfungerende bækkenbund mindsker generne fra nedsynkning og kan forebygge forværring af tilstanden. Bækkenbunden kan både aktiveres frivilligt, med viljens kraft, og reflektorisk. En velfungerende bækkenbund er i konstant samarbejde med resten af kroppen, når du øger bugtrykket for at beskytte dine organer mod at blive presset nedad. Bækkenbunden fungerer altså som en slags trykafleder. Ved nedsynkning af organerne kan det at aktivere bækkenbunden i nogle tilfælde være svært, blandt andet fordi musklerne og nerverne ofte er svækkede, og fordi det kan være svært at mærke, om du aktiverer musklerne. Dette afhjælper Empelvic-metoden. Empelvic-metoden hjælper dig med at fornemme den reflektoriske opspænding og afspænding af bækkenbunden i samspil med din vejrtrækning, når du sidder på empelvic-puden. Når du sidder på Empelvic-puden, kommer der et pres mod dine muskler, så du både mærker dem tydeligere, og det bliver nemmere at bevæge dem. De reflektoriske bevægelser kan understøttes af aktive frivillige opspændinger af musklerne – det man traditionelt kalder knibeøvelser. I vores instruktionsvideoer her på siden kan du se, hvordan du gør.

Du kan se øvelser her med Empelvic metoden og du kan købe Empelvic-puden her!